Sòm 129

1 Yon chan pou monte vè tanp lan. “Anpil fwa, yo te pèsekite mwen soti nan jenès mwen. Kite Israël di koulye a:

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 “Anpil fwa, yo te pèsekite mwen soti nan jenès mwen, men yo pa janm reyisi kont mwen.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Labourè yo te laboure chan yo sou do m. Yo fè tranch tè yo vin pi long.”

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 SENYÈ a dwat. Kòd a mechan yo, Li te koupe yo fè bout.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Ke tout (sila) ki rayi Sion yo vin wont! Ke yo retounen fè bak menm.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Kite yo vin tankou zèb sou kay la; zèb ki fennen avan li grandi,

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 jis moun rekòlt la p ap kapab plen men l, oubyen (sila) ki mare pote pake a, pa p ka plen lestomak li.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Ni (sila) ki pase yo, p ap di: “Ke benediksyon SENYÈ a rete avèk ou. Nou beni ou nan non SENYÈ a.”

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.