Sòm 125

1 Yon chan pou monte vè tanp lan. (Sila) ki mete konfyans yo nan SENYÈ a tankou Mòn Sion, ki pa kab deplase, men ki dire jis pou tout tan.

(Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

2 Kon mòn antoure Jérusalem yo, se konsa SENYÈ a antoure pèp Li a depi moman sa a, e jis rive pou tout tan.

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

3 Paske baton wayal plen mechanste p ap poze sou peyi a moun ladwati yo, jis pou moun dwat yo pa leve men yo pou fè mal.

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

4 Fè byen, SENYÈ, a (sila) ki bon yo, ak (sila) ki dwat nan kè yo.

HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

5 Men pou (sila) ki vire akote pou chemen kwochi pa yo, SENYÈ a va mennen yo sòti avèk (sila) ki fè inikite yo. Ke lapè rete sou Israël.

men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!