Sòm 124

1 Yon Sòm pou monte vè tanp lan. Yon Sòm David. Si se pa t SENYÈ a ki te pou nou, kite Israël di koulye a,

(Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

2 Si se pa t SENYÈ a ki te pou nou, lè lezòm te leve kont nou yo,

havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

3 Alò, yo t ap gen tan fin vale nou tou vivan, lè kòlè yo te limen kont nou an.

så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

4 Nan lè sa a, dlo yo t ap fin anglouti nou nèt. Kouran dlo yo ta fin pase sou nanm nou.

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

5 Nan lè sa a, dlo anraje yo t ap fin pase sou nanm nou.

over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

6 Beni se SENYÈ a, ki pa t livre nou pou chire nan dan yo.

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

7 Nanm nou gen tan fin chape tankou yon zwazo ki sòti nan pèlen a moun k ap fè lachas yo. Pèlen an fin kase e nou chape.

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

8 Sekou nou se nan non SENYÈ a, ki te fè syèl la ak tè a.

Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.