< Sòm 124 >

1 Yon Sòm pou monte vè tanp lan. Yon Sòm David. Si se pa t SENYÈ a ki te pou nou, kite Israël di koulye a,
Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —
2 Si se pa t SENYÈ a ki te pou nou, lè lezòm te leve kont nou yo,
dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;
3 Alò, yo t ap gen tan fin vale nou tou vivan, lè kòlè yo te limen kont nou an.
da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;
4 Nan lè sa a, dlo yo t ap fin anglouti nou nèt. Kouran dlo yo ta fin pase sou nanm nou.
da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;
5 Nan lè sa a, dlo anraje yo t ap fin pase sou nanm nou.
da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!
6 Beni se SENYÈ a, ki pa t livre nou pou chire nan dan yo.
Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Nanm nou gen tan fin chape tankou yon zwazo ki sòti nan pèlen a moun k ap fè lachas yo. Pèlen an fin kase e nou chape.
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.
8 Sekou nou se nan non SENYÈ a, ki te fè syèl la ak tè a.
Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.

< Sòm 124 >