Sòm 123

1 Yon chan pou monte vè tanp lan. A Ou menm, mwen leve zye mwen, O Ou menm ki chita sou twòn Ou nan syèl la!

Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

2 Men gade, jan zye a sèvitè yo rete sou men a mèt yo, Jan zye a yon sèvant sou men mètrès li, Se konsa, zye nou ye vè SENYÈ a, Bondye nou an, jiskaske li fè nou gras.

Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.

3 Bannou gras, O SENYÈ, bannou gras, paske nou ranpli ak mepriz.

Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

4 Nanm nou ranpli ak ensilt a (sila) ki alèz yo, avèk mepriz a (sila) ki plen ògèy yo.

Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.