Sòm 122

1 Yon Sòm pou monte vè tanp lan. Yon Sòm David. Mwen te kontan lè yo te di mwen, “Annou ale lakay SENYÈ a.”

Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.

2 Pye nou kanpe anndan pòtay ou yo, O Jérusalem!

Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

3 Jérusalem, ki bati kon yon vil ki kole dyanm ansanm,

Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,

4 sou (sila) tribi yo konn monte, menm tribi a SENYÈ yo, yon òdonans pou Israël, pou bay remèsiman a non SENYÈ a.

hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.

5 Paske la, twòn yo te plase pou jijman, twòn lakay David yo.

Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.

6 Priye pou lapè Jérusalem. (Sila) ki renmen ou yo va pwospere.

Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.

7 Ke lapè kapab anndan miray ou yo, e pwosperite nan palè ou yo.

Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!

8 Pou koz a frè m yo ak zanmi mwen yo, m ap di koulye a, “Ke lapè anndan ou”.

For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!

9 Pou koz a kay SENYÈ a, Bondye nou an, mwen va chache byen ou.

For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.