Sòm 120

1 Yon chanson pou monte vè tanp lan Nan gran twoub mwen an, mwen te kriye a SENYÈ a. Li te reponn mwen.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 Delivre nanm mwen, O SENYÈ, de lèv k ap bay desepsyon, de lang ki plen manti yo.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Kisa pou W ta resevwa, e kisa pou m ta fè ou, O lang mansonjè?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 Flèch pwent file a gèrye yo, avèk chabon pye gayak tou limen.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Malè a mwen, paske mwen demere nan tant a Méschec, Paske mwen rete pami tant a Kédar yo!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 Nanm mwen gen demè li avèk (sila) ki rayi lapè yo pandan twòp tan.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 Mwen vle lapè, men lè m pale, se lagè yo pito.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!