Sòm 120

1 Yon chanson pou monte vè tanp lan Nan gran twoub mwen an, mwen te kriye a SENYÈ a. Li te reponn mwen.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Delivre nanm mwen, O SENYÈ, de lèv k ap bay desepsyon, de lang ki plen manti yo.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Kisa pou W ta resevwa, e kisa pou m ta fè ou, O lang mansonjè?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Flèch pwent file a gèrye yo, avèk chabon pye gayak tou limen.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Malè a mwen, paske mwen demere nan tant a Méschec, Paske mwen rete pami tant a Kédar yo!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Nanm mwen gen demè li avèk (sila) ki rayi lapè yo pandan twòp tan.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Mwen vle lapè, men lè m pale, se lagè yo pito.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.