Sòm 116

1 Mwen renmen SENYÈ a, paske Li tande vwa m, avèk siplikasyon mwen yo.

Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

2 Akoz Li te panche zòrèy Li bò kote m, pou sa, mwen va rele non Li pandan tout tan ke m viv.

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

3 Kòd lanmò yo te antoure m, e laperèz fòs lanmò te vini sou mwen. Mwen te jwenn twoub ak gwo tristès. (Sheol h7585)

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)

4 Alò, mwen te rele non SENYÈ a. O SENYÈ, mwen sipliye Ou, sove lavi mwen!

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

5 Ranpli ak gras ak ladwati, se SENYÈ a. Wi, Bondye nou an plen ak mizerikòd.

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

6 SENYÈ a toujou pwoteje moun senp yo. Mwen te abese mwen nèt e Li te sove mwen.

HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

7 Reprann repo ou, O nanm mwen, paske Bondye te aji nan bonte Li avèk ou.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

8 Paske Ou te delivre nanm mwen devan lanmò, zye m pou m pa kriye, pye m pou m pa glise tonbe.

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

9 Mwen va mache devan SENYÈ a nan peyi moun vivan an.

Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

10 Mwen te kwè, pou sa mwen te di: “Mwen te vrèman aflije.”

jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

11 Mwen te di nan mitan gwo twoub mwen yo: “Tout moun se mantè”.

sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

12 Kisa mwen kapab bay a SENYÈ a Pou tout bonte Li anvè mwen?

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

13 Mwen va leve wo koup sali a, e rele non SENYÈ a.

Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

14 Mwen va peye tout ve mwen yo anvè SENYÈ a. Wi, nan prezans tout pèp Li a!

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

15 Byen chè nan zye SENYÈ a, se lanmò a fidèl Li yo.

Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

16 O SENYÈ, anverite, mwen se sèvitè Ou. Mwen se sèvitè Ou, fis a sèvant Ou an. Ou fin lache kòd mwen yo.

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

17 A Ou menm, mwen va ofri yon sakrifis remèsiman, e va rele sou non SENYÈ a.

Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

18 Mwen va peye ve mwen yo a SENYÈ a. Wi, kite l fèt nan prezans a tout pèp Li a!

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

19 Nan lakou lakay SENYÈ a, nan mitan nou menm, O Jérusalem, Louwe SENYÈ a!

i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!