Sòm 113

1 Louwe SENYÈ a! Louwe, O sèvitè a SENYÈ yo, Louwe non SENYÈ a.

Halleluja! Pris, I HERRENS Tjenere, pris HERRENS Navn!

2 Beni se non SENYÈ a, soti nan tan sa a e jis pou tout tan.

HERRENS Navn være lovet fra nu og til evig Tid;

3 Depi solèy leve jiskaske li kouche, non SENYÈ a dwe louwe.

fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge være HERRENS Navn lovpriset!

4 SENYÈ a wo, anwo tout nasyon yo! Glwa Li pi wo syèl yo!

Over alle Folk er HERREN ophøjet, hans Herlighed højt over Himlene.

5 Se kilès ki tankou SENYÈ a, Bondye nou an, Ki sou twòn Li anwo a,

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

6 ki abese tèt Li pou gade tout bagay ki nan syèl yo ak sou latè yo?

og skuer ned i det dybe — i Himlene og paa Jorden —

7 Li fè malere a leve sòti nan pousyè a e leve endijan an sòti nan pil sann nan,

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

8 pou fè yo chita avèk prens yo. Menm avèk prens a pèp Li yo.

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

9 Li fè fanm steril la vin rete nan kay kon yon manman pitit ak kè kontan. Louwe SENYÈ a!

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!