Sòm 109
1 Pou direktè koral la; Yon Sòm David O Bondye lwanj mwen an, pa rete an silans!
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 Paske yo te ouvri bouch desepsyon ak mechanste a kont mwen. Yo te pale kont mwen avèk yon lang k ap manti.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Anplis, yo te antoure mwen avèk pawòl ki plen rayisman E yo te goumen kont mwen san koz.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 An echanj pou lanmou m, yo te aji kon akizatè mwen; men mwen toujou ap priye.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Konsa, yo te rekonpanse mwen mal pou byen ak rayisman pou lanmou m.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Plase yon nonm mechan sou li e kite yon akizatè kanpe sou men dwat Li.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7 Lè l fin jije, kite li sòti koupab e kite lapriyè li devni peche.
lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Kite jou li yo vin mwens. Kite yon lòt moun pran pozisyon li.
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9 Kite pitit li yo rete san papa, e kite madanm li vin vèv.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Kite pitit li yo mache egare, e mande nan lari. Kite yo chache yo nan kay kraze a kote yo rete.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Kite moun li dwe, sezi tout sa li posede e etranje yo piyaje tout sa li pwodwi.
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Kite l rive ke nanpwen moun ki pou ofri li lanmou dous, Ni okenn moun ki pou fè gras a òfelen li yo.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Kite desandan li yo koupe retire nèt. Nan jenerasyon ki swiv yo, kite non yo efase nèt.
hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14 Kite inikite a papa zansèt li yo vin sonje devan SENYÈ a, E pa kite peche a manman l yo vin efase.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Kite yo devan SENYÈ a tout tan pou L koupe retire memwa yo sou latè,
altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 akoz li pa t sonje montre lanmou dous, men te pèsekite e te aflije malere a, ak (sila) ki dekouraje nan kè l la, pou l mete yo a lanmò.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Anplis, li te renmen bay madichon. Konsa, madichon an te retounen sou li. Li pa t renmen beni. Konsa, sa te rete lwen l.
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18 Men li te abiye li menm ak madichon tankou vètman, e sa te fonse nan kò l tankou dlo, tankou lwil, sa rive nan zo li.
Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Kite sa rive li tankou yon vètman k ap sèvi pou kouvri kò l, paske sentiwon sa a ap toujou mare l.
den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20 Kite SENYÈ a bay sa kon rekonpans akizatè mwen yo, ak (sila) ki pale mal kont nanm mwen yo.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Men Ou menm, O Bondye, SENYÈ a, aji dousman avè m pou koz a non Ou. Akoz lanmou dous Ou a bon, delivre m,
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22 paske mwen aflije e malere. Kè m blese anndan m.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23 Mwen ap pase tankou yon lonbraj ki vin long. Mwen souke retire tankou krikèt volan.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Jenou m vin fèb nan fè jèn e chè m vin mèg, san grès.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Mwen menm, anplis, te vin yon repwòch a yo menm. Lè yo wè m, yo souke tèt yo.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26 Fè m sekou, O SENYÈ, Bondye mwen an. Sove mwen selon lanmou dous Ou a.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Konsa, ya konnen ke sa te fèt pa men Ou, ke se Ou menm, SENYÈ a, ki te fè l.
saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Kite yo menm bay madichon sou mwen, men pou Ou menm, bay benediksyon. Lè yo leve, yo va wont, men sèvitè Ou a va fè kè kontan.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Kite akizatè mwen yo vin abiye ak dezonè. Kite yo kouvri yo menm ak pwòp wont yo tankou se avèk yon manto.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Avèk bouch mwen, mwen va bay anpil remèsiman a SENYÈ a. Nan mitan gwo foul la, mwen va louwe Li.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Paske Li kanpe kote men dwat malere a pou sove li de men a (sila) ki jije nanm li yo.
thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
