Sòm 107
1 O bay remèsiman a Bondye, paske Li Bon, paske lanmou dous Li dire jis pou tout tan.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Kite rachte a SENYÈ yo pale: “Se sa!” (Sila) ke Li fin rachte soti nan men advèsè a,
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 e te ranmase soti nan peyi yo, soti nan lès e soti nan lwès, soti nan nò e soti nan sid.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Yo te mache egare nan dezè yo. Yo pa t jwenn yon vil pou yo ta rete.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Yo te grangou ak swaf. Nanm yo te fennen anndan yo.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Yo te kriye fò a SENYÈ a nan gran twoub yo, Konsa, Li te delivre yo sòti nan twoub yo.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Anplis, Li te mennen yo pa yon chemen dwat, pou rive nan yon vil ki deja etabli ak moun ladann.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Kite yo bay remèsiman a SENYÈ a pou lanmou dous Li a, pou mèvèy Li yo anvè fis a lòm yo!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Paske Li te satisfè nanm swaf la, e nanm grangou a, Li te ranpli li ak sa ki bon.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Te gen (sila) ki te viv nan tenèb yo ak nan lonbraj lanmò yo, Prizonye yo nan mizè ak chenn yo,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 akoz yo te fè rebèl kont pawòl Bondye a, e te meprize konsèy a Pi Wo a.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Akoz sa, Li te imilye kè yo ak travay fòse. Yo te chape tonbe e pa t gen moun ki pou bay yo sekou.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Epi nan gwo pwoblèm yo, yo te rele fò a SENYÈ a. Li te delivre yo sòti nan gwo twoub yo.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Li te mennen yo sòti nan tenèb la, nan lonbraj lanmò a, e te kase chire kòd li yo.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Kite yo bay remèsiman a SENYÈ a pou Lanmou dous Li a ak pou mèvèy Li yo anvè fis a lòm yo!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Paske Li te kraze pòtay an bwonz yo, e te koupe ba fè yo.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Yo te vin fou nèt nan rebelyon yo e akoz inikite yo, yo te aflije.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 Nanm yo te rayi tout kalite manje e yo te rive toupre pòtay lanmò yo.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Konsa yo te kriye fò a SENYÈ a nan gran mizè yo, e Li te sove yo sòti nan gwo pwoblèm yo.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Li te voye pawòl Li pou te geri yo, pou te delivre yo sòti nan destriksyon yo.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Kite yo bay remèsiman pou Lanmou dous Li a, ak mèvèy Li yo anvè fis a lòm yo!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Anplis, kite yo ofri sakrifis a remèsiman yo e pale sou afè zèv Li yo ak chan lajwa.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 (Sila) ki desann bò kote lanmè nan bato yo, ki fè komès sou gwo dlo yo,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 yo te konn wè zèv SENYÈ yo, avèk mèvèy Li yo nan gran fon an.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Paske Li te pale e fè leve yon gwo van tanpèt, ki te fè leve gwo vag lanmè yo.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Yo te leve jis rive nan syèl yo e te desann jis rive nan fon yo. Nanm yo te fann avèk mizè.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Yo te gaye, bite tankou moun sou. Yo te fin about nèt.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Yo te kriye a Bondye nan mizè yo, e Li te mennen yo sòti nan twoub yo.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Li te fè tanpèt la vin kalm, jiskaske vag lanmè yo te vin kalm.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Konsa, yo te kontan akoz yo te kalme, e Li te gide yo pou rive nan pò ke yo te pito a.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Kite yo bay remèsiman a SENYÈ a pou lanmou dous Li a, pou mèvèy Li yo anvè fis a lòm yo!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Kite yo leve L wo, anplis, nan asanble a pèp la, e beni Li nan asanble ansyen yo.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Li chanje rivyè yo vin tounen dezè, e sous dlo yo an tè deseche.
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 Yon tè fètil vin tounen savann tè sale, akoz mechanste a (sila) ki rete ladann yo.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Li chanje dezè a vin tounen gwo sous dlo, e tè deseche a an sous k ap koule.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Epi la, li fè moun grangou yo vin rete, pou yo vin etabli yon vil ki plen moun,
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 pou yo ka plante chan yo, plante chan rezen yo, e ranmase yon gwo rekòlt.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Anplis, Li beni yo! Yo miltipliye anpil, e li pa kite bèt chan pa yo bese.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Lè yo vin febli, koube nèt, akoz opresyon avèk mizè ak tristès,
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Li vide wont sou prens yo e fè yo vin mache egare nan yon savann ki san chemen.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Men Li fè malere a chita wo ansekirite, byen lwen tout afliksyon, e fè fanmi li yo byen pwoteje kon yon twoupo.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Moun dwat yo wè l e yo kontan. Men tout mechan yo fèmen bouch yo.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Se kilès ki saj? Kite li bay atansyon a bagay sa yo e konsidere lanmou dous SENYÈ a.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
