< Sòm 104 >

1 Beni SENYÈ a, O nanm mwen! O SENYÈ, Bondye mwen an, Ou tèlman gran. Ou abiye avèk bèlte ak majeste.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Li kouvri Li menm ak limyè kon yon manto. Ki ouvri syèl la tankou yon rido tant.
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 Li poze gran travès wo chanm nan nan dlo. Li fè nwaj yo sèvi kon cha Li. Li mache sou zèl van an.
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 Li fè van yo vin mesaje Li. Flanm dife yo se minis Li.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Li te etabli tè a sou pwòp fondasyon li, pou l pa varye pou tout tan ni pou tout tan.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Ou te kouvri li avèk fon an tankou yon vètman. Dlo yo te kanpe anwo mòn yo.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Ak repwòch Ou, yo te sove ale. Lè vwa Ou te sone, yo te kouri ale.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 Mòn yo te leve, vale yo te vin fon nan plas ke Ou te kòmande pou yo a.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Ou te plase yon limit pou dlo yo pa ta depase, pou yo pa retounen kouvri tè a.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Li fè sous yo vin koule nan vale yo. Yo koule antre mòn yo.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Yo bay dlo pou bwè a tout bèt chan yo. Bourik mawon yo bwè pou satisfè swaf yo.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Akote yo, zwazo syèl yo va poze kay. Yo va leve vwa yo pami branch bwa yo.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Li awoze mòn yo soti nan chanm anwo yo. Latè satisfè avèk fwi a zèv Li yo.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Li fè zèb grandi pou bèt yo e vèdi pou zèv a lòm nan, pou li kab fè manje sòti nan tè a,
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 e diven ki fè kè a lòm kontan an, pou li kab fè figi li klere ak lwil, ak manje ki bay soutyen a kè lòm nan.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 Pyebwa a SENYÈ yo bwè dlo jiskaske yo plen, pye sèd Liban ke Li te plante yo,
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 kote zwazo yo fè nich yo. Sigòy ki fè kay li nan pye sipre yo.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Mòn wo yo se pou kabrit mawon yo. Gwo falèz yo se yon kote pou daman yo kache.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Li te fè lalin nan pou sezon yo. Solèy la konnen plas kote pou l vin kouche a.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Ou te chwazi tenèb la e li te devni lannwit, pou tout bèt forè yo mache toupatou.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Jenn lyon yo rele fò dèyè viktim yo, e chache manje yo nan men Bondye.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Solèy la vin leve. Yo retire yo pou ale kouche nan tanyè yo.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Lòm ale fè travay li. Li fè fòs jis lannwit rive.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 O SENYÈ, a la zèv Ou yo anpil! Nan sajès, Ou te fè tout bagay. Latè ranpli ak byen Ou yo.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Genyen lanmè, gran e vast. Ladann, gen gwo ekip pwason ki pa kab menm konte gwo bèt, kòn ti bèt.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 Genyen gwo bato k ap pase ladann, ak levyatan ke Ou te fòme pou fè spò ladann nan.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 Yo tout ap tann Ou pou bay yo manje nan lè yo.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Ou bay yo, e yo ranmase li. Ou ouvri men Ou, e yo satisfè ak bonte.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 Ou kache figi Ou, e yo chagren nèt. Ou retire lespri yo; yo mouri e yo retounen nan pousyè yo.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Ou voye Lespri Ou deyò; yo vin kreye. Konsa, Ou renouvle fas tè a.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 Kite glwa SENYÈ a dire jis pou tout tan. Kite SENYÈ a rejwi nan zèv Li yo.
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Li gade tè a e tè a vin tranble. Li touche mòn yo e yo fè lafimen.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 Mwen va chante a SENYÈ a toutotan ke m ap viv. Mwen va chante lwanj a Bondye mwen an toutotan ke m la.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Kite refleksyon mwen yo fè L plezi. Pou kont mwen, mwen va kontan nan SENYÈ a.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Kite pechè yo vin disparèt sou tè a, E mechan yo vin pa la ankò. Beni SENYÈ a, O nanm mwen. Bay SENYÈ a lwanj!
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

< Sòm 104 >