< Sòm 103 >
1 Yon Sòm David Beni SENYÈ a, O nanm mwen! Tout sa ki nan mwen, beni sen non Li!
Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
2 Beni SENYÈ a, O nanm mwen, e pa janm bliye benefis Li yo,
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 ki padone tout inikite ou yo, ki geri tout maladi ou yo,
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 ki rachte lavi ou soti nan fòs la, ki kouwone ou avèk lanmou dous avèk mizerikòd;
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 ki satisfè ane ou yo avèk bon bagay, Pou jenès ou vin renouvle tankou èg la.
han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
6 SENYÈ a fè zèv ladwati pou tout (sila) ki oprime yo.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Li te fè chemen Li yo byen klè a Moïse, zèv Li yo a fis Israël yo.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 SENYÈ a plen mizerikòd ak gras, lan nan kòlè e ranpli avèk lanmou dous.
barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
9 Li p ap toujou goumen ak nou, ni Li p ap kenbe kòlè Li jis pou tout tan.
han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
10 Li pa t aji avèk nou selon peche nou yo, ni rekonpanse nou selon inikite nou yo.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 Paske menm jan syèl yo pi wo pase tè a, menm jan an lanmou dous Li a ye anvè (sila) ki krent Li yo.
Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Menm jan lès lwen lwès la, Se konsa li te retire transgresyon nou yo lwen nou.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Menm jan ke yon papa gen konpasyon pou pitit li yo, se konsa ke SENYÈ a gen konpasyon pou (sila) ki krent Li yo.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 Paske Li menm, Li konnen jan nou fèt. Li sonje byen ke nou pa plis ke pousyè.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Men pou lòm, jou li yo se tankou zèb. Tankou yon flè nan chan, se konsa li fleri.
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Depi van fin pase sou li, li pa la ankò e plas li a pa rekonèt li ankò.
naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
17 Men lanmou dous a SENYÈ a, soti pou tout tan jis rive pou tout tan sou (sila) ki gen lakrent Li yo e ladwati Li a pitit pitit li yo,
Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 pou (sila) ki kenbe akò Li yo, e sonje règleman Li yo pou fè yo.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
19 SENYÈ a te etabli twòn li nan syèl la e souverènte li regne sou tout bagay.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 Beni SENYÈ a, nou menm, zanj Li yo, pwisan nan fòs, ki akonpli pawòl Li, ki obeyisan a vwa pawòl Li!
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
21 Beni SENYÈ a, nou tout, lame Li yo, nou menm ki sèvi Li nan fè volonte Li.
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 Beni SENYÈ a, nou tout, zèv Li yo, nan tout kote nan wayòm Li an. Beni SENYÈ a, O nanm mwen!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!