Sòm 103
1 Yon Sòm David Beni SENYÈ a, O nanm mwen! Tout sa ki nan mwen, beni sen non Li!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Beni SENYÈ a, O nanm mwen, e pa janm bliye benefis Li yo,
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 ki padone tout inikite ou yo, ki geri tout maladi ou yo,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 ki rachte lavi ou soti nan fòs la, ki kouwone ou avèk lanmou dous avèk mizerikòd;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 ki satisfè ane ou yo avèk bon bagay, Pou jenès ou vin renouvle tankou èg la.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 SENYÈ a fè zèv ladwati pou tout (sila) ki oprime yo.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Li te fè chemen Li yo byen klè a Moïse, zèv Li yo a fis Israël yo.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 SENYÈ a plen mizerikòd ak gras, lan nan kòlè e ranpli avèk lanmou dous.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Li p ap toujou goumen ak nou, ni Li p ap kenbe kòlè Li jis pou tout tan.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Li pa t aji avèk nou selon peche nou yo, ni rekonpanse nou selon inikite nou yo.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Paske menm jan syèl yo pi wo pase tè a, menm jan an lanmou dous Li a ye anvè (sila) ki krent Li yo.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Menm jan lès lwen lwès la, Se konsa li te retire transgresyon nou yo lwen nou.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Menm jan ke yon papa gen konpasyon pou pitit li yo, se konsa ke SENYÈ a gen konpasyon pou (sila) ki krent Li yo.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Paske Li menm, Li konnen jan nou fèt. Li sonje byen ke nou pa plis ke pousyè.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Men pou lòm, jou li yo se tankou zèb. Tankou yon flè nan chan, se konsa li fleri.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Depi van fin pase sou li, li pa la ankò e plas li a pa rekonèt li ankò.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Men lanmou dous a SENYÈ a, soti pou tout tan jis rive pou tout tan sou (sila) ki gen lakrent Li yo e ladwati Li a pitit pitit li yo,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 pou (sila) ki kenbe akò Li yo, e sonje règleman Li yo pou fè yo.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 SENYÈ a te etabli twòn li nan syèl la e souverènte li regne sou tout bagay.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Beni SENYÈ a, nou menm, zanj Li yo, pwisan nan fòs, ki akonpli pawòl Li, ki obeyisan a vwa pawòl Li!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Beni SENYÈ a, nou tout, lame Li yo, nou menm ki sèvi Li nan fè volonte Li.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Beni SENYÈ a, nou tout, zèv Li yo, nan tout kote nan wayòm Li an. Beni SENYÈ a, O nanm mwen!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
