Sòm 102

1 Koute lapriyè mwen, O SENYÈ! Epi kite kri sekou mwen rive bò kote Ou.

(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

2 Pa kache figi Ou sou mwen nan jou gwo twoub mwen an; Panche zòrèy Ou bò kote m. Nan jou ke m rele Ou a, reponn mwen vit.

skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

3 Paske jou m yo te manje nèt nan lafimen, e zo m te chofe tankou yon chemine.

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

4 Kè m fin frape tankou zèb. Li fennen nèt. Anverite, mwen bliye manje pen mwen.

mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

5 Akoz gwo bri kri mwen yo, zo m yo kole sou chè m.

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

6 Mwen sanble ak yon grangozye nan dezè. Mwen tankou yon frize nan gran savann.

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

7 Mwen kouche zye tou louvri. Mwen tankou yon zwazo izole sou twati kay la.

om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

8 Lènmi m yo repwoche m tout lajounen. (Sila) ki moke m yo sèvi ak non mwen kon madichon.

mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

9 Paske mwen te manje sann kon pen e mele bwason m ak dlo zye m,

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

10 akoz endiyasyon avèk kòlè Ou. Ou te leve m wo e te jete m lwen.

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

11 Jou m yo tankou yon lonbraj ki vin long. Mwen vin fennen tankou zèb.

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

12 Men Ou menm, O SENYÈ, Ou dire jis pou tout tan E non Ou jis a tout jenerasyon yo.

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

13 Ou va leve pou fè pitye sou Sion, paske se lè pou fè li gras. Lè apwente a fin rive l.

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

14 Anverite, sèvitè Ou yo twouve plezi nan wòch li yo. Yo plen tristès akoz pousyè li.

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

15 Pou sa, nasyon yo va krent non SENYÈ a, e tout wa latè yo va krent glwa Ou.

Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

16 Paske se SENYÈ a ki te ranfòse Sion. Li te parèt nan glwa Li.

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

17 Li te prete atansyon a lapriyè malere yo, e pa t meprize priyè yo.

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

18 Sa va ekri pou jenerasyon k ap vini an. Pou yon pèp ki poko kreye kapab bay lwanj a SENYÈ a.

For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

19 Li te gade anba soti nan wotè sen Li an. Soti nan syèl la, SENYÈ a te veye sou latè,

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

20 pou tande vwa plenyen a prizonye a, pou mete an libète (sila) ki te kondane a lanmò yo,

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

21 Pou lezòm ta kab pale sou non SENYÈ a nan Sion, e bay lwanj Li nan Jérusalem,

at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

22 pandan pèp yo rasanble ansanm ak wayòm yo, pou sèvi SENYÈ a.

når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

23 Li fin febli fòs mwen nan chemen an. Li rakousi nonb de jou mwen yo.

Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

24 Mwen te di: “O Bondye mwen an, pa rache m nan mitan jou mwen yo. Ane pa Ou yo dire pandan tout jenerasyon yo.

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

25 Depi tan ansyen yo, Ou te fonde latè, e syèl yo se zèv lamen Ou yo.

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

26 Malgre yo peri, Ou menm va rete toujou. Wi, tout bagay nan yo va vin epwize tankou yon vètman. Tankou rad, Ou va chanje yo, e yo va chanje.

de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

27 Men Ou menm, se menm jan an Ou ye. Ane pa Ou yo p ap janm fini.

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

28 Pitit a sèvitè Ou yo va kontinye, e desandan pa yo va etabli devan Ou.”

Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.