Pwovèb 8
1 Èske sajès pa rele? Èske bon konprann pa leve vwa li?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2 Anlè wotè akote chemen yo, akote kafou wout yo; la li pran pozisyon li.
Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 Akote pòtay yo, nan ouvèti vil la, nan antre pòtay yo, li kriye fò:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4 Vè nou menm, O mesye yo, mwen rele! Konsa, vwa m se pou fis a lòm yo.
Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 O moun ensanse yo, vin aprann pridans! Moun fou yo, vin konprann sajès!
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6 Koute mwen, paske mwen va pale gwo bagay. Lè lèv mwen louvri, y ap devwale bagay ki kòrèk.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7 Paske bouch mwen va eksprime verite; epi mechanste vin abominab a lèv mwen.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Tout pawòl a bouch mwen yo dwat; nanpwen anyen kwochi oswa pèvès ladann yo.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 Yo byen dwat pou sila ki konprann nan, e kòrèk pou sila ki jwenn konesans lan.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10 Pran konsèy mwen olye ajan, e konesans olye pi chwa nan lò pi.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Paske, sajès pi bon ke bijou; epi tout pi bèl bagay yo p ap kab konpare avè l.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12 Mwen se sajès. Mwen rete avèk bon konprann. Konsa, mwen fè jwenn konesans ak bon sans.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13 Lakrent SENYÈ a se pou rayi mal, ansanm ak ògèy, awogans, ak yon bouch pevès.
HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Konsèy ak bon sajès se pou mwen. Entèlijans se non mwen. Pouvwa se pa m.
Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Akoz mwen, wa yo vin renye; e gouvènè yo fè dekrè lajistis.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Akoz mwen, prens ak nòb yo pran pouvwa; tout moun ki fè jijman ki bon yo.
ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17 Mwen renmen sila ki renmen m yo. Sila ki chache mwen ak dilijans yo va jwenn mwen.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Richès ak lonè avèk m; richès k ap dire ak ladwati.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Fwi mwen pi bon ke lò, menm lò pi. Rannman mwen pi bon ke pi bèl ajan an.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Mwen mache nan ladwati, nan mitan wout lajistis yo,
Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21 Pou m bay a sila ki renmen m, richès; pou m kab ranpli kès yo.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22 SENYÈ a te posede m nan kòmansman travay pa Li; menm avan zèv ansyen Li yo.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Depi nan etènite, mwen te etabli, depi nan kòmansman, depi nan tan pi ansyen mond lan.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Lè potko gen pwofondè, mwen te fèt, lè pa t gen sous ki t ap bonbade dlo yo.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Avan mòn yo te poze, avan kolin yo, mwen te fèt;
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 pandan li potko fè tè a ak chan yo, ni premye grenn pousyè mond lan.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Lè Li te etabli syèl yo, mwen te la, lè Li te trase yon sèk won fas a pwofondè a,
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 lè Li te fè syèl yo anwo vin fèm, lè sous nan fon yo te vin etabli,
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 lè Li te mete lizyè sou lanmè a pou dlo pa t vyole lòd Li, lè Li te make tras fondasyon tè a;
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Nan tan sa a, mwen te akote Li, yon mèt ouvriye; epi, mwen te fè L plezi tout lajounen e te rejwi devan L tout tan,
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 Mwen t ap Rejwi nan mond Li a, e fè kè kontan nan fis a lòm yo.
leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 “Alò, pou sa, fis yo, koute mwen; paske beni se sila ki kenbe chemen mwen yo.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Koute lenstriksyon pou ou vin saj e pa neglije l.
Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34 Beni se moun ki koute mwen an, k ap veye chak jou nan pòtay mwen yo, k ap veye kote poto pòt kay mwen an.
Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35 Paske sila ki twouve mwen an, jwenn lavi e resevwa lonè devan SENYÈ a.
Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36 Men sila ki peche kont mwen an, fè pwòp tèt li mal; tout sila ki rayi mwen yo, renmen lanmò.”
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
