Pwovèb 8
1 Èske sajès pa rele? Èske bon konprann pa leve vwa li?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Anlè wotè akote chemen yo, akote kafou wout yo; la li pran pozisyon li.
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 Akote pòtay yo, nan ouvèti vil la, nan antre pòtay yo, li kriye fò:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 Vè nou menm, O mesye yo, mwen rele! Konsa, vwa m se pou fis a lòm yo.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 O moun ensanse yo, vin aprann pridans! Moun fou yo, vin konprann sajès!
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Koute mwen, paske mwen va pale gwo bagay. Lè lèv mwen louvri, y ap devwale bagay ki kòrèk.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Paske bouch mwen va eksprime verite; epi mechanste vin abominab a lèv mwen.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Tout pawòl a bouch mwen yo dwat; nanpwen anyen kwochi oswa pèvès ladann yo.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Yo byen dwat pou sila ki konprann nan, e kòrèk pou sila ki jwenn konesans lan.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Pran konsèy mwen olye ajan, e konesans olye pi chwa nan lò pi.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Paske, sajès pi bon ke bijou; epi tout pi bèl bagay yo p ap kab konpare avè l.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Mwen se sajès. Mwen rete avèk bon konprann. Konsa, mwen fè jwenn konesans ak bon sans.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Lakrent SENYÈ a se pou rayi mal, ansanm ak ògèy, awogans, ak yon bouch pevès.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Konsèy ak bon sajès se pou mwen. Entèlijans se non mwen. Pouvwa se pa m.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Akoz mwen, wa yo vin renye; e gouvènè yo fè dekrè lajistis.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Akoz mwen, prens ak nòb yo pran pouvwa; tout moun ki fè jijman ki bon yo.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Mwen renmen sila ki renmen m yo. Sila ki chache mwen ak dilijans yo va jwenn mwen.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Richès ak lonè avèk m; richès k ap dire ak ladwati.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Fwi mwen pi bon ke lò, menm lò pi. Rannman mwen pi bon ke pi bèl ajan an.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Mwen mache nan ladwati, nan mitan wout lajistis yo,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 Pou m bay a sila ki renmen m, richès; pou m kab ranpli kès yo.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 SENYÈ a te posede m nan kòmansman travay pa Li; menm avan zèv ansyen Li yo.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Depi nan etènite, mwen te etabli, depi nan kòmansman, depi nan tan pi ansyen mond lan.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Lè potko gen pwofondè, mwen te fèt, lè pa t gen sous ki t ap bonbade dlo yo.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Avan mòn yo te poze, avan kolin yo, mwen te fèt;
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 pandan li potko fè tè a ak chan yo, ni premye grenn pousyè mond lan.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Lè Li te etabli syèl yo, mwen te la, lè Li te trase yon sèk won fas a pwofondè a,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 lè Li te fè syèl yo anwo vin fèm, lè sous nan fon yo te vin etabli,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 lè Li te mete lizyè sou lanmè a pou dlo pa t vyole lòd Li, lè Li te make tras fondasyon tè a;
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Nan tan sa a, mwen te akote Li, yon mèt ouvriye; epi, mwen te fè L plezi tout lajounen e te rejwi devan L tout tan,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 Mwen t ap Rejwi nan mond Li a, e fè kè kontan nan fis a lòm yo.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 “Alò, pou sa, fis yo, koute mwen; paske beni se sila ki kenbe chemen mwen yo.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Koute lenstriksyon pou ou vin saj e pa neglije l.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Beni se moun ki koute mwen an, k ap veye chak jou nan pòtay mwen yo, k ap veye kote poto pòt kay mwen an.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Paske sila ki twouve mwen an, jwenn lavi e resevwa lonè devan SENYÈ a.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Men sila ki peche kont mwen an, fè pwòp tèt li mal; tout sila ki rayi mwen yo, renmen lanmò.”
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
