Pwovèb 7
1 Fis mwen an, kenbe pawòl mwen yo e kache kòmandman mwen yo anndan ou.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Kenbe kòmandman mwen yo pou viv, ak enstriksyon mwen yo kon de grenn zye nan tèt ou.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Mare yo sou dwèt ou; ekri yo sou tablo a kè ou.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Di a sajès: “Se ou ki sè mwen,” e rele sajès pi bon zanmi ou,
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 Pou li kab anpeche ou ale jwenn ak yon fanm adiltè; yon fanm etranje a ki fè flate ak pawòl li.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Paske bo fenèt lakay mwen, mwen te gade nan fant fenèt mwen an.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Konsa, mwen te wè pami moun sòt yo, e te rekonèt pami jenn yo, yon jennonm ki te manke bon sans;
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 ki t ap pase nan lari a toupre kwen kay fanm nan. Konsa, li pran chemen pou rive lakay li,
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 nan solèy kouche a, nan aswè, nan mitan lannwit ak nan fènwa.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Epi gade, yon fanm vin pwoche li abiye kon pwostitiye ak riz nan kè l.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Li parèt plen kouraj nan rebelyon li. Pye li pa rete lakay li.
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Koulye a nan lari yo, koulye a nan plas yo, lap kache tan nan tout kwen.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Konsa, li sezi li, bo li; e ak figi byen ranje, li di li:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Mwen te prèt pou ale fè ofrann lapè yo. Se jodi a, mwen fin peye ve mwen yo.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Konsa, mwen te vin rankontre ou, pou jwenn prezans ou; e konsa, mwen te twouve ou.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Mwen byen ranje kabann mwen ak kouvèti; avèk bèl dra Égypte yo.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Mwen te flite kabann nan ak pafen flè jasmen, lwil womaren ak kanèl.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Vini, annou bwè ladann e fè lanmou jis rive nan maten. Annou fè kè nou kontan ak doudous nou yo.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Paske mari m pa lakay la; li ale nan yon gran vwayaj.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Li te pran yon sak lajan avè l. Jis rive nan plèn lin, l ap retounen lakay.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Ak anpil ankourajman, li atire li; avèk lèv a flatè, li sedwi li.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Sibitman, li swiv li tankou yon bèf k ap monte labatwa, tankou moun sòt kab mache rive nan ne koulan an.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 Jiskaske yon flèch frennen li nan fwa l; tankou yon zwazo k ap fè vit pou rive nan pèlen. Se konsa, li pa konnen ke sa va koute lavi li.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Alò, pou sa, fis yo, koute mwen e okipe pawòl a bouch mwen yo.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Pa kite kè ou vire akote nan chemen li yo! Pa vin antre egare nan wout li yo!
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Paske, anpil se viktim ke li deja jete anba yo; e anpil se sila ki te mouri akoz li.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
