< Pwovèb 7 >
1 Fis mwen an, kenbe pawòl mwen yo e kache kòmandman mwen yo anndan ou.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Kenbe kòmandman mwen yo pou viv, ak enstriksyon mwen yo kon de grenn zye nan tèt ou.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Mare yo sou dwèt ou; ekri yo sou tablo a kè ou.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Di a sajès: “Se ou ki sè mwen,” e rele sajès pi bon zanmi ou,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Pou li kab anpeche ou ale jwenn ak yon fanm adiltè; yon fanm etranje a ki fè flate ak pawòl li.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Paske bo fenèt lakay mwen, mwen te gade nan fant fenèt mwen an.
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Konsa, mwen te wè pami moun sòt yo, e te rekonèt pami jenn yo, yon jennonm ki te manke bon sans;
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 ki t ap pase nan lari a toupre kwen kay fanm nan. Konsa, li pran chemen pou rive lakay li,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 nan solèy kouche a, nan aswè, nan mitan lannwit ak nan fènwa.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Epi gade, yon fanm vin pwoche li abiye kon pwostitiye ak riz nan kè l.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Li parèt plen kouraj nan rebelyon li. Pye li pa rete lakay li.
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Koulye a nan lari yo, koulye a nan plas yo, lap kache tan nan tout kwen.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Konsa, li sezi li, bo li; e ak figi byen ranje, li di li:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 “Mwen te prèt pou ale fè ofrann lapè yo. Se jodi a, mwen fin peye ve mwen yo.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Konsa, mwen te vin rankontre ou, pou jwenn prezans ou; e konsa, mwen te twouve ou.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Mwen byen ranje kabann mwen ak kouvèti; avèk bèl dra Égypte yo.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Mwen te flite kabann nan ak pafen flè jasmen, lwil womaren ak kanèl.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Vini, annou bwè ladann e fè lanmou jis rive nan maten. Annou fè kè nou kontan ak doudous nou yo.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Paske mari m pa lakay la; li ale nan yon gran vwayaj.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Li te pran yon sak lajan avè l. Jis rive nan plèn lin, l ap retounen lakay.”
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Ak anpil ankourajman, li atire li; avèk lèv a flatè, li sedwi li.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Sibitman, li swiv li tankou yon bèf k ap monte labatwa, tankou moun sòt kab mache rive nan ne koulan an.
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Jiskaske yon flèch frennen li nan fwa l; tankou yon zwazo k ap fè vit pou rive nan pèlen. Se konsa, li pa konnen ke sa va koute lavi li.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Alò, pou sa, fis yo, koute mwen e okipe pawòl a bouch mwen yo.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Pa kite kè ou vire akote nan chemen li yo! Pa vin antre egare nan wout li yo!
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Paske, anpil se viktim ke li deja jete anba yo; e anpil se sila ki te mouri akoz li.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27 Lakay li nan wout Sejou mò yo, k ap desann nan chanm lanmò yo. (Sheol )
Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol )