Pwovèb 5
1 Fis mwen an, fè atansyon a sajès mwen, apiye zòrèy ou vè bon konprann mwen;
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 pou ou kab kenbe sajès e pou lèv ou ka konsève konesans.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 Paske lèv a fanm adiltè a degoute siwo, e pale li pi dous pase lwil;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 men a lafen, li vin anmè pase kou fyèl, epi file kon yon nepe ki koupe de bò.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Li pa reflechi sou pa lavi a; vwa li yo pa stab; li pa rekonèt bagay sa a.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Alò, fis mwen yo, koute mwen, e pa bliye pawòl a bouch mwen yo.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Kenbe wout ou byen lwen li, e pa pwoche toupre pòt lakay li.
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Oswa ou va bay fòs ou a lòt yo ak ane ou yo a mechan an.
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 Konsa, etranje yo va ranpli ak fòs ou, e byen yo ke ou te ranmase ak swè ou, va rive lakay a yon etranje.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Epi ou va plenyen nan gòj lè dènye moman lavi ou rive, lè chè ou ak kò ou fin manje nèt.
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 Ou va di: “Ki jan mwen te rayi enstriksyon! Ak “Ki jan kè m te rayi repwòch!
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 Mwen pa t koute vwa a sa yo kap enstwi m yo, ni mwen pa t panche zòrèy mwen vè mèt mwen yo.
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Mwen te prèt pou fini nèt nan mitan asanble a ak kongregasyon an.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Bwè dlo nan pwòp sitèn pa ou e dlo fre nan pwi pa ou.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Èske sous ou yo dwe dispèse nan peyi etranje, kòn vwa dlo k ap kouri nan lari yo?
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Kite yo pou ou sèl, e pa pou etranje yo avèk ou yo.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Kite fontèn dlo ou a rete beni, e rejwi ou nan madanm a jenès ou a.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Tankou yon sèf amourez ak yon bich elegan, kite tete li yo satisfè ou tout tan. Rete debòde nèt ak lanmou li.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Paske poukisa fis mwen an, ou ta dwe renmen ak yon fanm adiltè, e anbrase lestonmak a yon etranje?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Paske chemen a yon nonm se devan zye a SENYÈ a, e Li veye tout pa li yo.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Pwòp inikite a mechan an va kaptire li. Li va kole nan kòd a pwòp peche pa li.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Li va mouri akoz mank enstriksyon, e nan grandè foli li, li va vin egare.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
