Pwovèb 5
1 Fis mwen an, fè atansyon a sajès mwen, apiye zòrèy ou vè bon konprann mwen;
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 pou ou kab kenbe sajès e pou lèv ou ka konsève konesans.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Paske lèv a fanm adiltè a degoute siwo, e pale li pi dous pase lwil;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 men a lafen, li vin anmè pase kou fyèl, epi file kon yon nepe ki koupe de bò.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Li pa reflechi sou pa lavi a; vwa li yo pa stab; li pa rekonèt bagay sa a.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Alò, fis mwen yo, koute mwen, e pa bliye pawòl a bouch mwen yo.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Kenbe wout ou byen lwen li, e pa pwoche toupre pòt lakay li.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Oswa ou va bay fòs ou a lòt yo ak ane ou yo a mechan an.
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Konsa, etranje yo va ranpli ak fòs ou, e byen yo ke ou te ranmase ak swè ou, va rive lakay a yon etranje.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Epi ou va plenyen nan gòj lè dènye moman lavi ou rive, lè chè ou ak kò ou fin manje nèt.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Ou va di: “Ki jan mwen te rayi enstriksyon! Ak “Ki jan kè m te rayi repwòch!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Mwen pa t koute vwa a sa yo kap enstwi m yo, ni mwen pa t panche zòrèy mwen vè mèt mwen yo.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Mwen te prèt pou fini nèt nan mitan asanble a ak kongregasyon an.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Bwè dlo nan pwòp sitèn pa ou e dlo fre nan pwi pa ou.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Èske sous ou yo dwe dispèse nan peyi etranje, kòn vwa dlo k ap kouri nan lari yo?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Kite yo pou ou sèl, e pa pou etranje yo avèk ou yo.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Kite fontèn dlo ou a rete beni, e rejwi ou nan madanm a jenès ou a.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Tankou yon sèf amourez ak yon bich elegan, kite tete li yo satisfè ou tout tan. Rete debòde nèt ak lanmou li.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Paske poukisa fis mwen an, ou ta dwe renmen ak yon fanm adiltè, e anbrase lestonmak a yon etranje?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Paske chemen a yon nonm se devan zye a SENYÈ a, e Li veye tout pa li yo.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Pwòp inikite a mechan an va kaptire li. Li va kole nan kòd a pwòp peche pa li.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Li va mouri akoz mank enstriksyon, e nan grandè foli li, li va vin egare.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
