Pwovèb 29
1 Yon nonm ki fè tèt di apre anpil repwòch va vin kraze sibitman san remèd.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 Lè moun dwat yo vin ogmante, pèp la rejwi; men lè yon moun mechan gouvène, pèp la jemi.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Yon nonm ki renmen sajès fè papa l kontan; men sila ki pase tan l ak pwostitiye yo gate byen li.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Avèk jistis, wa a fè tout peyi a vin estab; men yon nonm ki aksepte kòb anba tab boulvèse li.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 Yon nonm ki flate vwazen li ap ouvri filè pou pla pye li.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Pa transgresyon yon nonm mechan vin pran nan pyèj nèt; men moun dwat la va chante e rejwi.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Moun ladwati a gen kè pou dwa malere; men mechan an pa menm konprann afè sa a.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Mokè yo, fè gwo vil la pran dife; men moun saj yo kalme kòlè.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 Lè yon nonm saj gen yon kont ak yon moun san konprann, moun san konprann nan anraje oswa ri, e nanpwen repo.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Moun k ap vèse san rayi inosan an; men moun dwat yo pwoteje lavi li.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Moun san konprann toujou fache; men yon nonm saj kenbe tèt li anba kontwòl.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 Si gouvènè a prete atansyon a manti, tout minis li yo va vin mechan.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Malere a ak opresè a gen yon bagay ki sanble; se SENYÈ a ki mete limyè nan zye tou de.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 Si yon wa jije pòv yo ak verite, twòn li va etabli jis pou tout tan.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Baton ak repwòch bay sajès; men timoun ki fè sa li pito a mennen wont sou manman l.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 Lè mechan yo vin plis, transgresyon yo ogmante; men moun dwat yo va wè tonbe yo.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Korije fis ou e li va ba ou rekonfò; anplis, li va bay nanm ou gwo plezi.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Kote nanpwen vizyon, pèp la san fren; men byen kontan se sila ki kenbe lalwa a.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Pawòl sèl p ap ka enstwi yon esklav; paske malgre li konprann, li p ap reponn.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Èske ou wè yon nonm ki pale vit san reflechi? Gen plis espwa pou moun fou a pase li menm.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 Sila ki byen swaye esklav li depi li piti a, nan lafen, twouve yon fis.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Yon nonm an kòlè pwovoke konfli e yon nonm ki plen fachèz fè anpil tò.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Ògèy a yon nonm va mennen li ba; men yon lespri enb va jwenn respè.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Sila ki fè konplo ak yon volè rayi pwòp lavi li; li pran sèman an men li pa pale anyen.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Lakrent a lòm mennen yon pèlen; men sila ki mete konfyans li nan SENYÈ a va leve wo.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Gen anpil moun k ap chache favè a sila ki gouvène a; men lajistis pou lòm va sòti nan SENYÈ a.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Tankou yon nonm enjis abominab a moun dwat, yon nonm ladwati abominab a mechan yo.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
