< Pwovèb 27 >

1 Pa vin ògeye sou bagay demen, paske ou pa konnen kisa yon jou ka pote.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Kite yon lòt moun ba ou lwanj, e pa fè ak pwòp bouch ou. Kite l fèt pa yon ou pa konnen, e pa de pwòp lèv ou.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Yon gwo wòch lou ak sab gen pwa; men moun ensanse k ap anmède a pi lou pase yo tou de.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Fachez rèd fè move. Kòlè se yon inondasyon. Men se kilès ki ka kanpe devan jalouzi.
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Repwòch ki klè pi bon pase lanmou ki kache.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Fidèl se blese a yon zanmi; men twonpri se bo a yon ènmi.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Moun vant plen rayi siwo myèl; men pou sila ki grangou, nenpòt bagay anmè vin dous.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Tankou yon zwazo ki egare nich li, se konsa yon nonm ki mache lwen kay li.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Lwil ak pafen fè kè kontan; se konsa konsèy a yon nonm dous pou zanmi li.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Pa abandone pwòp zanmi ou, ni zanmi a papa ou. Pa ale lakay frè ou nan jou malè ou. Pi bon se yon vwazen toupre pase yon frè ki byen lwen.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Sèvi ak sajès, fis mwen, e fè kè m kontan pou m kab reponn sila ki repwoche mwen an.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Yon nonm ki saj wè mal e li kache kò l; men sila ki fou a avanse pou peye pri a.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Pran vètman li lè l sèvi garanti pou yon enkoni, e pou yon fanm adiltè, kenbe mesye a menm kon garanti a.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Sila ki beni zanmi li ak gwo vwa bonè maten an, sa va rekonèt kon madichon pou li.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Dlo k ap degoute san rete nan jou gwo lapli avèk fanm k ap fè kont san rete sòti menm jan:
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Sila ki ta anpeche fanm sa a, vle anpeche van, oswa sezi lwil ak men dwat li.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Se fè ki file fè; se konsa yon nonm file zanmi l.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Sila ki pran swen pye fig la va manje fwi li, e sila ki pran swen mèt li a va jwenn lonè.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Tankou nan dlo, figi reflete figi, konsa kè a yon nonm reflete lentansyon l.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Sejou Lanmò ak labim pa janm satisfè; ni zye a lòm pa janm satisfè. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Po fonn nan se pou ajan, e founo se pou lò; konsa, yon nom rafine pa lwanj ke l resevwa.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Malgre ou ta foule yon moun fou ak pilon jiskaske li fè poud, tankou sereyal byen kraze a, foli li p ap sòti sou li.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Konnen byen kondisyon a bann ou yo, e okipe twoupo ou yo;
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 paske richès pa la pou tout tan, ni yon kouwòn pa rete pandan tout jenerasyon.
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Zèb yo vin disparèt, e sa ki nèf la vin pouse, e zèb mòn yo fin ranmase.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Jenn mouton yo va sèvi kon vètman ou, e kabrit yo va mennen pri a yon chan.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Lèt kabrit ap kont pou manje ou, pou manje tout lakay ou, ak soutyen pou tout sèvant lakay ou yo.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.

< Pwovèb 27 >