Pwovèb 19
1 Pi bon se yon malere ki mache ak entegrite pase sila ak bouch konwonpi ki ensanse a.
Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.
2 Anplis, li pa bon pou gen gwo kouraj, san konesans, ni pou prese rive fè fo pa.
Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.
3 Foli a yon nonm fè chemen l gate; e kè li anraje kont SENYÈ a.
Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.
4 Richès fè zanmi ogmante anpil; men malere pèdi zanmi li yo.
Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.
5 Yon fo temwen pa prale san pinisyon; e sila ki fè manti a, p ap chape.
Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
6 Anpil moun va chache favè a yon moun jenere ak men ouvri; tout moun se zanmi a sila ki bay kado.
Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
7 Tout frè a malere yo a rayi li; konbyen, anplis, pou zanmi l kouri kite l. L ale jwenn yo ak pawòl plede, men yo fin ale.
Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
8 Sila ki twouve sajès renmen pwòp nanm li. Sila ki kenbe ak bon konprann nan va jwenn sa ki bon.
Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
9 Yon fo temwen pa prale san pinisyon; epi sila ki bay manti a, va peri.
Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
10 Lavi alèz pa fèt pou moun ensanse; bokou mwens pou yon esklav ta gen otorite sou prens yo.
Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11 Yon nonm ak bon konprann lan nan kòlè; se glwa li pou bliye yon transgresyon.
Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse
12 Kòlè a wa a se tankou yon lyon k ap rele fò; men favè li se tankou lawouze sou zèb vèt.
Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
13 Se yon fis plen foli k ap detwi papa l, e yon madanm k ap diskite a se tankou dlo kap degoute san rete.
En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
14 Kay ak byen se eritaj ki sòti nan papa; men yon fanm pridan sòti nan SENYÈ a.
Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
15 Parès va voye yon pwofon somèy sou moun, e yon nonm ki pa travay, va soufri grangou.
Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
16 Sila ki kenbe kòmandman an kenbe nanm li, men sila ki enpridan nan kondwit va mouri.
Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
17 Yon moun ki fè gras a yon malere prete a SENYÈ a, e Li va bay li rekonpans pou bon zèv li a.
Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18 Bay fis ou a disiplin pandan gen espwa; pa chache lanmò li.
Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19 Yon nonm ak gwo kòlè va pote pinisyon li; paske si ou pwoteje moun nan ou va oblije fè l ankò.
Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
20 Koute konsèy e aksepte disiplin pou ou kab vin saj pou tout rès vi ou.
Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
21 Plan nan kè lòm yo anpil; men se konsèy SENYÈ a ki kanpe.
Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
22 Sa ki dezirab nan yon nonm se yon kè ki dous. Pito yon nonm ta malere pase li ta yon mantè.
Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
23 Lakrent SENYÈ a dirije a lavi pou fè moun dòmi ak kè satisfè, san kontamine ak mal.
At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
24 Parese a fouye men l nan plato a; men li refize rale l rive nan bouch li.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
25 Frape yon mokè pou moun san konprann nan vin gen lespri; repwòch a yon moun bon konprann, va fè l genyen konesans.
Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
26 Sila ki atake papa li e chase manman l ale, se yon fis ki fè wont ak dega patou.
Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
27 Sispann koute disiplin, fis mwen an e ou va pèdi chemen konesans.
Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.
28 Yon temwen ki fè dezòd moke lajistis; e bouch mechan an gaye inikite.
Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.
29 Gen desizyon jijman pou mokè yo; ak kou pou do a moun ensanse yo.
Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
