Pwovèb 17
1 Pi bon se yon mòso pen sèch ak lapè pase yon kay ak gwo manje nan konfli.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Yon sèvitè ki aji avèk sajès va renye sou yon fis ki aji ak wont; li va pataje eritaj la pami frè yo.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Po rafine se pou ajan, e founo se pou lò; men SENYÈ a ap sonde tout kè.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Yon malfektè koute lèv mechan yo; yon mantè prete atansyon a yon lang kap detwi.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Sila ki moke malere a moke Kreyatè li; sila ki rejwi nan malè a, p ap soti san pinisyon.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Pitit a pitit se kouwòn a granmoun, e glwa a fis yo se papa yo.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Bèl diskou pa byen koresponn ak yon moun ki ensanse, bokou mwens lèv kap manti sou yon prens.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Vèse kòb anba tab se tankou wanga pou mèt li; nenpòt kote li vire, li byen reyisi.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Sila ki kouvri yon transgresyon, chache lanmou; men sila ki repete yon koze, separe bon zanmi yo.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Yon repwòch antre pi fon nan moun bon konprann nan pase anpil kou sou yon moun ensanse.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Yon nonm rebèl se mal l ap chache; konsa, yon mesaje byen sovaj va voye kont li.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Pito yon nonm rankontre yon lous fewòs ki separe de pitit li, pase yon moun ensanse nan mitan foli li.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Pou sila ki remèt mal pou byen an, mal la p ap janm kite lakay li.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Kòmansman a konfli se tankou pete gwo baryè dlo; konsa, kite kont la avan l kòmanse.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Sila ki bay rezon a mechan an, ni sila ki kondane moun dwat la; tou de abominab a SENYÈ a.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Poukisa gen kòb nan men moun ensanse a pou l achte sajès, konsi, li pa konprann anyen?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Yon zanmi renmen tout tan; yon frè fèt pou move tan.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Yon nonm ki manke konprann sèvi garanti, e devni responsab nan prezans a vwazen li.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Sila ki renmen vyole lalwa a renmen konfli; sila ki awogan an, chache gwo dega.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Sila ki gen panse kwochi a, pa jwenn anyen ki bon, e sila ki pèvès nan pawòl li yo tonbe nan mal.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Sila ki fè pitit ki san konprann nan, fè l nan tristès; e papa a yon moun ensanse pa gen kè kontan.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Yon kè kontan se bon remèd; men yon lespri brize seche tout zo.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Yon nonm mechan an resevwa kòb anba tab an sekrè; pou l tòde chemen lajistis.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Sajès se devan fas a sila ki gen bon konprann nan; men zye a moun ensanse yo chache jis rive nan tout pwent latè.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Yon fis ki san konprann se yon tèt chaje a papa l, ak gwo chagren a sila ki te pòte li a.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Anplis, li pa bon pou pini moun dwat la, ni pou frape prens yo akoz entegrite yo.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Sila ki kenbe pawòl li, gen konesans; e sila ki gen lespri kalm nan se yon nonm ak bon konprann.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Menm yon moun ensanse, lè l rete an silans, konsidere kon saj; lè l fèmen lèv li, li parèt rezonab.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
