Pwovèb 16
1 Plan kè a sòti nan lòm; men repons a lang lan sòti nan SENYÈ a.
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
2 Tout chemen a yon nonm pwòp nan zye pa li; men SENYÈ a peze sa k nan kè l.
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
3 Konsakre tout zèv ou yo a SENYÈ a, e plan ou yo va etabli.
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 SENYÈ a te fè tout bagay pou pwòp sèvis li; menm mechan yo pou jou jijman an.
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
5 Tout sila ki gen kè ògèy, abominab a SENYÈ a; anverite, li p ap chape anba pinisyon.
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
6 Pa lanmou dous avèk verite, inikite lave; e pa lakrent SENYÈ a moun chape anba mal.
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
7 Lè chemen a yon nonm fè SENYÈ a kontan, l ap fè menm lènmi li yo vin anpè avè l.
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Pi bon se piti ak ladwati pase gwo kòb k ap antre avèk enjistis.
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
9 Panse a lòm fè plan pou wout li; men SENYÈ a dirije pa li yo.
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
10 Se desizyon diven ki nan lèv a wa a; bouch li pa dwe fè erè nan jijman.
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
11 Yon balans ki jis apatyen a Bondye; li veye sou tout pwa nan sak yo.
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
12 Se abominab pou wa yo komèt zak mechan, paske yon twòn etabli sou ladwati.
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
13 Lèv ki dwat se plezi a wa yo; e sila ki pale dwat, vin renmen.
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
14 Kòlè a yon wa se tankou mesaje lanmò; men yon nonm saj va kalme li.
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
15 Nan vizaj a yon wa briye lavi; e favè li se tankou yon nwaj avèk lapli prentan.
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
16 A la bon li pi bon pou resevwa sajès pase lò! Pito nou jwenn bon konprann pase ajan.
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
17 Gran chemen a moun dwat la se pou kite mal; sila ki veye chemen li an prezève lavi li.
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
18 Ògèy ale devan destriksyon e yon lespri ògèy devan moun kap tonbe.
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
19 Li pi bon pou rete enb nan lespri avèk sila ki ba yo, pase divize piyaj ak moun ògeye yo.
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
20 Sila ki bay atansyon a pawòl la va jwenn sa ki bon; beni se sila ki mete konfyans li nan SENYÈ a.
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
21 Moun saj nan kè va rekonèt kon moun bon konprann; e dousè nan pale va ogmante kapasite konvenk moun.
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
22 Bon konprann se yon fontèn dlo lavi pou sila ki genyen l; men pou disipline moun ensanse yo se foli.
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
23 Kè moun saj la enstwi bouch li; li ogmante pouvwa l pou konvenk moun ak lèv li.
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
24 Pawòl agreyab se yon nich gato siwo myèl; dous pou nanm nan, ak gerizon pou zo.
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
25 Gen wout ki parèt bon a yon nonm; men fen li se lanmò.
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
26 Apeti a yon ouvriye fè byen pou li; paske se grangou ki ankouraje l.
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
27 Yon sanzave fòmante mechanste; pawòl li yo brile tankou dife wouj.
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
28 Yon nonm pèvès gaye konfli, e yon nonm k ap bay kout lang ap separe bon zanmi yo.
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
29 Yon nonm vyolan ap tante vwazen li pou l mennen li nan move chemen.
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
30 Sila kap bay je dou, fè l pou l kab mennen bagay pèvès; sila ki fèmen sere lèv li, fè mal la rive.
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
31 Yon tèt blanch se yon kouwòn laglwa; li jwenn nan chemen ladwati a.
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
32 Sila ki lan nan kòlè a pi bon pase pwisan yo; e sila ki gouvène lespri li a pi bon pase sila kap kaptire yon gran vil.
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
33 Tiraj osò fèt nan fon wòb; men tout desizyon ki sòti, sòti nan SENYÈ a.
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
