Pwovèb 14
1 Fanm saj la bati kay li, men fanm ensanse a demoli li ak pwòp men li.
Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2 Sila ki mache nan ladwati a gen lakrent SENYÈ a; men sila ki fè chemen kwochi a meprize li.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3 Nan bouch a moun sòt la, se yon baton pou do li; men lèv a saj yo va pwoteje yo.
I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4 Kote nanpwen bèf, manjwa a pwòp; men se fòs a bèf la ki fè richès.
Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Yon temwen fidèl p ap bay manti; men yon fo temwen pale manti.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Yon mokè chache sajès, e li pa jwenn anyen; men konesans fasil pou sila ki gen bon konprann nan.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Kite prezans a yon moun ensanse, sinon ou p ap rekonèt pawòl a saj yo.
Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Sajès a moun rezonab la se pou l konprann chemen li; men betiz a moun ensanse a se desepsyon.
Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9 Moun ensanse kontwole peche kon jwèt; men pami moun dwat yo, gen bòn volonte.
Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10 Kè a konnen pwòp amètim ak bonè li; men ak lòt, sa p ap pataje.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Lakay mechan yo va detwi; men tant a moun dwat la va fleri.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12 Gen yon chemen ki sanble bon pou lòm; men fen li se chemen lanmò an.
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Menm lè bouch ri, kè a ka gen doulè, e lajwa kon fini nan tristès.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Kè a ki pa fidèl va jwen rekonpans pou pwòp chemen li; men yon bon moun va rekonpanse pou sa li fè a.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Moun san konprann kwè nan tout bagay; men yon nonm k ap refleshi veye pa li yo.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Yon nonm saj fè atansyon pou l vire kite mal; men yon moun fou plen ògèy; li pa pè anyen.
Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17 Yon nonm kolerik aji nan foli, e yon nonm kokèn va rayi pa lòt yo.
Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Moun san konprann yo gen foli kon eritaj; men moun rezonab lan kouwone ak konesans.
De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Mal la va bese devan sa ki bon an; e mechan an devan pòtay a moun dwat la.
Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20 Malere a vin rayi menm pa vwazen li; men moun gwo kòb gen anpil zanmi.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Sila ki meprize vwazen li fè peche; men sila ki fè gras a malere a, beni.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Èske sila ki fòmante mechanste a, pa egare? Men ladousè avèk verite se pou sa yo ki fè sa ki bon.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23 Nan tout travay gen pwofi; men pale anpil mennen nan povrete.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Kouwòn saj yo se richès yo; men betiz moun ensanse se foli yo.
De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25 Yon vrè temwen sove lavi a moun; men sila ki pale manti pase moun nan betiz.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Nan lakrent SENYÈ a, gen gwo konfyans; e pitit li yo va jwenn sekou.
Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Lakrent SENYÈ a se yon fontèn dlo lavi, pou moun ka evite pèlen lanmò yo.
HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28 Nan fòs kantite a pèp yo se glwa a yon wa, men afè prens ki manke moun gate nèt.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29 Sila ki lan nan kòlè a, gen gwo konprann; men sila ki fè fache vit, leve foli byen wo.
Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30 Yon kè trankil se lavi pou kò a; men pasyon fè tout zo yo pouri.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Sila ki oprime malere a ap vekse Kreyatè li; men sila ki gen bonte anvè pòv la, onore L.
At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Mechan an jete anba pa malfezans li; men moun ladwati a gen sekou lè l mouri.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Sajès se nan kè a sila ki gen bon konprann nan; menm moun ensanse yo, nan kè, yo konnen.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34 Ladwati leve yon nasyon; men peche se yon gwo wont pou yon pèp.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Favè a wa a se anvè sèvitè ki aji ak sajès; men kòlè li se anvè sila ki fè gwo wont.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
