Pwovèb 14
1 Fanm saj la bati kay li, men fanm ensanse a demoli li ak pwòp men li.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 Sila ki mache nan ladwati a gen lakrent SENYÈ a; men sila ki fè chemen kwochi a meprize li.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 Nan bouch a moun sòt la, se yon baton pou do li; men lèv a saj yo va pwoteje yo.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Kote nanpwen bèf, manjwa a pwòp; men se fòs a bèf la ki fè richès.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 Yon temwen fidèl p ap bay manti; men yon fo temwen pale manti.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 Yon mokè chache sajès, e li pa jwenn anyen; men konesans fasil pou sila ki gen bon konprann nan.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Kite prezans a yon moun ensanse, sinon ou p ap rekonèt pawòl a saj yo.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 Sajès a moun rezonab la se pou l konprann chemen li; men betiz a moun ensanse a se desepsyon.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 Moun ensanse kontwole peche kon jwèt; men pami moun dwat yo, gen bòn volonte.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 Kè a konnen pwòp amètim ak bonè li; men ak lòt, sa p ap pataje.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 Lakay mechan yo va detwi; men tant a moun dwat la va fleri.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 Gen yon chemen ki sanble bon pou lòm; men fen li se chemen lanmò an.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Menm lè bouch ri, kè a ka gen doulè, e lajwa kon fini nan tristès.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 Kè a ki pa fidèl va jwen rekonpans pou pwòp chemen li; men yon bon moun va rekonpanse pou sa li fè a.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 Moun san konprann kwè nan tout bagay; men yon nonm k ap refleshi veye pa li yo.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 Yon nonm saj fè atansyon pou l vire kite mal; men yon moun fou plen ògèy; li pa pè anyen.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 Yon nonm kolerik aji nan foli, e yon nonm kokèn va rayi pa lòt yo.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 Moun san konprann yo gen foli kon eritaj; men moun rezonab lan kouwone ak konesans.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 Mal la va bese devan sa ki bon an; e mechan an devan pòtay a moun dwat la.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 Malere a vin rayi menm pa vwazen li; men moun gwo kòb gen anpil zanmi.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 Sila ki meprize vwazen li fè peche; men sila ki fè gras a malere a, beni.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 Èske sila ki fòmante mechanste a, pa egare? Men ladousè avèk verite se pou sa yo ki fè sa ki bon.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 Nan tout travay gen pwofi; men pale anpil mennen nan povrete.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 Kouwòn saj yo se richès yo; men betiz moun ensanse se foli yo.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 Yon vrè temwen sove lavi a moun; men sila ki pale manti pase moun nan betiz.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 Nan lakrent SENYÈ a, gen gwo konfyans; e pitit li yo va jwenn sekou.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 Lakrent SENYÈ a se yon fontèn dlo lavi, pou moun ka evite pèlen lanmò yo.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 Nan fòs kantite a pèp yo se glwa a yon wa, men afè prens ki manke moun gate nèt.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 Sila ki lan nan kòlè a, gen gwo konprann; men sila ki fè fache vit, leve foli byen wo.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 Yon kè trankil se lavi pou kò a; men pasyon fè tout zo yo pouri.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 Sila ki oprime malere a ap vekse Kreyatè li; men sila ki gen bonte anvè pòv la, onore L.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 Mechan an jete anba pa malfezans li; men moun ladwati a gen sekou lè l mouri.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 Sajès se nan kè a sila ki gen bon konprann nan; menm moun ensanse yo, nan kè, yo konnen.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Ladwati leve yon nasyon; men peche se yon gwo wont pou yon pèp.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 Favè a wa a se anvè sèvitè ki aji ak sajès; men kòlè li se anvè sila ki fè gwo wont.
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
