Pwovèb 12
1 Nenpòt moun ki renmen disiplin, renmen konesans, men sila ki rayi korije a, se bèt.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Yon bon moun va jwenn favè SENYÈ a; men Bondye va kondane sila ki fè manèv mechanste a.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Yon nonm p ap etabli ak mal la; men rasin moun dwat la p ap sòti menm.
Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Yon bon madanm se kouwòn a mari li; men sila ki fè l wont lan se tankou pouriti nan zo li.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5 Panse a moun dwat yo jis; men konsèy a mechan yo se desepsyon.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Pawòl a mechan yo kouche tann pyèj pou vèse san; men bouch moun dwat yo va delivre yo.
Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Mechan yo va boulvèse e vin disparèt; men kay a moun dwat yo va kanpe.
Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8 Yon nonm ap twouve glwa selon entèlijans li; men sila ak panse pèvès la va meprize.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Meyè se sila ki enkoni a, men gen sèvitè, pase sila ki onore pwòp tèt li e manke pen an.
Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10 Yon nonm ladwati gen respè pou lavi a bèt li; men konpasyon a mechan an se mechanste.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Sila ki raboure tè li a va gen anpil pen; men sila ki swiv bagay san valè yo manke bon konprann.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Moun mechan an vle pran piyaj a mechan yo; men rasin ladwati yo va donnen fwi li.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 Yon moun mechan pyeje pa transgresyon lèv li; men moun dwat la va evite pwoblèm.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Yon nonm va satisfè avèk sa ki bon kon fwi a pawòl li, e zèv lamen a yon nonm va retounen kote li.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15 Chemen a yon moun fou bon nan zye li; men yon nonm saj koute konsèy.
Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16 Lè yon moun fou vekse, ou konnen sa vit; men sila ki saj la evite wont.
En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Sila ki pale verite a pale sa ki dwat; men yon fo temwen twonpe.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Genyen yon moun ki pale san pridans tankou sila k ap goumen ak nepe yo; men lang a saj la pote gerizon.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Lèv verite yo va etabli pou tout tan; men lang ki bay manti a rete pou yon moman.
Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Desepsyon se nan kè a sila k ap fè manèv mechanste yo; men konseye lapè yo gen jwa.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Nanpwen mal ki rive moun dwat yo; men mechan yo plen ak twoub.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22 Lèv ki manti a abominab a SENYÈ a; men sila ki aji nan fidelite, se plezi Li.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Yon moun pridan kache sa li konnen; men kè moun san konprann pale jis nan foli.
Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24 Men a dilijan yo va kòmande; men parese a va fè kòve.
De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Gwo pwoblèm nan kè a yon moun peze li desann; men yon bon pawòl fè l leve.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Moun ladwati a se yon gid a vwazen li; men chemen a mechan fè yo egare.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Yon nonm parese pa menm boukannen bèt lachas li, men pi presye nan sa yon nonm posede se dilijans.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28 Nan chemen ladwati se lavi; e nan wout li nanpwen lanmò.
Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
