Pwovèb 11
1 Yon fo balans se abominasyon a SENYÈ a; men yon pwa ki jis se plezi Li.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Lè ògèy vin monte, dezonè vin swiv; men avèk moun enb lan, se sajès.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Entegrite a moun dwat la va gide yo; men koripsyon a sila ki fè konplo a va detwi yo.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Richès pa gen avantaj nan jou jijman an; men ladwati va delivre moun soti nan lanmò.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Ladwati a sila ki san tò a va fè wout li vin swa; men mechan an va tonbe akoz pwòp inikite pa Li.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Ladwati a moun dwat yo va delivre yo; men moun trèt yo va kenbe pa pwòp vorasite yo.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Lè yon nonm mechan mouri, sa li anvizaje a mouri avè l.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Moun dwat la va delivre soti nan twoub; men mechan an va pran plas li.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Avèk bouch li, moun san Bondye a detwi vwazen li; men ak konesans, moun dwat yo va delivre.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Lè sa ale byen ak moun dwat yo, vil la fè rejwisans; e lè mechan yo peri, gen gwo kri lajwa.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Avèk benediksyon a moun dwat yo, yon vil vin leve wo; men avèk bouch a mechan yo, li vin chire nèt.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Sila ki meprize vwazen li an, manke bon tèt; men yon nonm ak bon konprann pa pale menm.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Sila ki mache toupatou tankou rapòte, revele sekrè yo; men sila ki dign de konfyans sere yon bagay.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 Kote ki pa gen gid, moun yo tonbe; men ak anpil konseye, gen viktwa.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 Sila ki se garanti pou yon moun li pa konnen, va vrèman soufri pou sa a; men sila ki rayi vin yon garanti va asire.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 Yon fanm ak gras twouve onè; e mesye san prensip yo twouve richès.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Yon nonm ki fè gras fè byen pou pwòp tèt li; men yon nonm mechan fè tèt li mal.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 Mechan an ranmase salè li nan koken; men sila ki simen ladwati a, va twouve vrè rekonpans lan.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Sila ki fidèl nan ladwati a va jwenn lavi, e sila ki pouswiv mal la va jwenn pwòp lanmò pa li.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Sila ki pèvès nan kè yo abominab a SENYÈ a; men sila ki san tò nan chemen yo, se plezi Li.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Anverite, moun mechan an p ap chape anba pinisyon; men desandan a moun dwat yo va delivre.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 Tankou yon bag fèt an lò nan nen a kochon, se konsa yon bèl fanm ki manke bon sans.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Dezi a moun dwat la se sèlman sa ki bon; men dezi a mechan an mennen jijman.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Gen yon moun ki separe bay; malgre sa li vin ogmante plis. Genyen ki refize bay sa ke li dwe, e sa fè l vin manke.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Sila ki bay ak bon kè a va pwospere; sila ki bay dlo a va jwenn dlo kont pou tèt li.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Sila ki refize bay manje sereyal la, va modi pa pèp la; men benediksyon va tonbe sou sila ki vann li an.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Sila ki chache sa ki bon an, chache favè Bondye; men sila ki chache mal la, se mal la k ap vin jwenn li.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Sila ki mete konfyans nan richès li va vin tonbe; men moun dwat la va grandi tankou fèy vèt sou pyebwa.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Sila ki mennen twoub lakay li va eritye van; e san konprann nan va vin sèvitè a sila ki gen kè saj la.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 Fwi ladwati a se yon pyebwa lavi, e sila ki saj va sove nanm yo.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Si moun dwat yo twouve rekonpans yo sou latè, konbyen anplis pou mechan an avèk pechè a!
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
