Plenn 5
1 Sonje, O SENYÈ, sa ki te rive nou an. Gade pou wè repwòch nou.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Eritaj nou te bay kon don a etranje yo, kay nou yo a moun nou pa konnen.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Nou te devni òfelen san papa. Manman nou yo tankou vèv.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Nou oblije achte dlo pou nou bwè. Bwa nou se pou vann, yo vann nou li.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Sila k ap kouri dèyè nou yo rive sou kou nou. Nou vin bouke nèt. Nanpwen repo pou nou.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Nou te vin soumèt devan Egypte ak Assyrie pou nou jwenn ase pen.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Papa zansèt nou yo te peche, men yo pa la ankò; se nou menm ki te pote inikite pa yo.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Se esklav yo k ap domine sou nou; nanpwen moun ki pou delivre nou nan men yo.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Nou riske lavi nou pou jwenn pen akoz nepe nan dezè a.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Po nou vin kwit tankou yon fou, akoz gwo chalè grangou a.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Yo te ravaje tout fanm Sion yo; vyèj lavil a Juda yo.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Prens yo te pann pa men yo; ansyen yo te vin pa respekte.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Jennonm yo te fòse travay devan moulen an e timoun yo te kilbite anba gwo chaj bwa yo.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Ansyen yo ale kite pòtay la; jennonm yo ale kite mizik yo.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Jwa nan kè nou vin sispann; danse vin ranplase pa fè dèy.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Kouwòn nan soti sou tèt nou; malè a nou menm, paske nou te peche!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Akoz sa, kè nou febli; akoz bagay sa yo, zye nou pa wè klè.
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 Akoz Mòn Sion ki kouche dezole nèt, rena yo fè patwouj ladann.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Ou menm, O SENYÈ, Ou renye jis pou tout tan; twòn Ou se de jenerasyon an jenerasyon.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Poukisa Ou bliye nou jis pou tout tan? Poukisa Ou abandone nou jis rive tout tan sa a?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Restore nou a Ou menm O SENYÈ, pou nou ka vin restore. Fè jou nou yo vin jan yo te ye nan tan pase yo.
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 Men Ou deja fin rejte nou nèt. Ou rete byen fache nèt ak nou.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
