Jòb 9
1 Konsa, Job te reponn. Li te di:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Anverite, mwen konnen sa se vrè; alò, kijan yon nonm kapab genyen dwa devan Bondye?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Si yon moun te vle diskite avèk Li, li pa t ap kab byen reponn li menm yon fwa nan mil.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Bondye saj nan kè e pwisan nan fòs; se kilès ki konn reziste ak Li san donmaj?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Se Li Menm ki deplase mòn yo, ki jan yo pa menm konnen, lè Li boulvèse yo nan fachez Li.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Li souke latè sòti nan plas li, e fè pilye fondasyon li yo tranble.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Li kòmande solèy la pou l pa klere e ki mete yon so sou zetwal yo.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Se Li menm sèl ki rale lonje syèl yo e bese vag lanmè yo.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Li sèl ki fè sou syèl la gwo Ourse la ak Orion an, avèk Pleiades yo, avèk chanm ki nan sid yo.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Li menm ki fè gwo bagay mèvèy yo, avèk zèv mèvèy san kontwòl yo.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Si Li ta vin pase bò kote mwen, mwen pa t ap wè L. Si Li ta depase m nan wout, mwen pa t ap apèsi L.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Gade byen, Li rache retire, se kilès ki ka anpeche L? Kilès ki ka di L: ‘Kisa w ap fè la a’?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 “Bondye p ap detounen kòlè Li. Anba Li, byen akwoupi, se asistan a Rahab yo.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Kijan mwen kab reponn Li, e chwazi pwòp pawòl mwen yo devan L?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Paske malgre mwen te gen rezon, mwen pa t kab reponn. Mwen ta oblije mande gras a Jij mwen an.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Menmsi mwen te rele, e Li te reponn mwen, mwen pa t ap kab kwè ke Li ta koute vwa m.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Paske Li fin brize m nèt ak yon tanpèt, e ogmante blese mwen yo san koz.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Li pa lèse m pran souf, men fè m debòde ak sa ki anmè.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Men pou pouvwa, men gade, se Li menm ki gen fòs! Epi pou jistis, se kilès menm k ap voye pwosè vèbal bay Li menm?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Malgre mwen dwat, bouch mwen ap kondane m; malgre mwen san tò, Li va deklare m koupab.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Mwen inosan; mwen pa okipe mwen menm; mwen rayi lavi m.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 “Tout se menm bagay. Akoz sa mwen di Li detwi inosan yo avèk koupab yo.’
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Si frèt la vin touye sibitman, l ap moke dezolasyon inosan an.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Ak lemonn nan ki sede nan men a mechan yo, Li fin kouvri figi a jij latè yo. Si se pa Li menm, eh byen se kilès?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 “Alò, jou m yo vin pi rapid pase yon nonm k ap fè kous; Yo kouri ale. Yo pa wè anyen ki bon.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Yo glise pase tankou kannòt k ap pase nan wozo, tankou yon èg ki vole plonje sou viktim li.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Malgre mwen di ke m va bliye plent mwen, ke m va kite figi tris la pou fè kè kontan,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 mwen krent tout doulè mwen yo. Mwen konnen ke Ou p ap bliye fot mwen yo.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Mwen gen tan fin jije koupab. Konsa, poukisa mwen ta dwe fè fòs anven?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Si m ta lave m nèt ak lanèj, e pwòpte men m ak savon lesiv ki fò,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 malgre sa, Ou ta plonje mwen nan kanal la, e pwòp rad mwen yo ta vin rayi m.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Paske Li pa yon nonm kon mwen, pou m ta reponn Li, pou nou ta kab rive nan tribinal ansanm.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Nanpwen moun ki pou fè antant antre nou, ki ta kab mete men l sou nou toulède.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Kite Li retire baton Li sou mwen, e pa kite laperèz Li plen m ak gwo latèrè.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Konsa, mwen ta pale san fè laperèz devan L; men mwen pa kab konsa pou kont mwen.”
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
