< Jòb 9 >
1 Konsa, Job te reponn. Li te di:
Men Job svarede og sagde:
2 “Anverite, mwen konnen sa se vrè; alò, kijan yon nonm kapab genyen dwa devan Bondye?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 Si yon moun te vle diskite avèk Li, li pa t ap kab byen reponn li menm yon fwa nan mil.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 Bondye saj nan kè e pwisan nan fòs; se kilès ki konn reziste ak Li san donmaj?
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 Se Li Menm ki deplase mòn yo, ki jan yo pa menm konnen, lè Li boulvèse yo nan fachez Li.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 Li souke latè sòti nan plas li, e fè pilye fondasyon li yo tranble.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 Li kòmande solèy la pou l pa klere e ki mete yon so sou zetwal yo.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 Se Li menm sèl ki rale lonje syèl yo e bese vag lanmè yo.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 Li sèl ki fè sou syèl la gwo Ourse la ak Orion an, avèk Pleiades yo, avèk chanm ki nan sid yo.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 Li menm ki fè gwo bagay mèvèy yo, avèk zèv mèvèy san kontwòl yo.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 Si Li ta vin pase bò kote mwen, mwen pa t ap wè L. Si Li ta depase m nan wout, mwen pa t ap apèsi L.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 Gade byen, Li rache retire, se kilès ki ka anpeche L? Kilès ki ka di L: ‘Kisa w ap fè la a’?
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 “Bondye p ap detounen kòlè Li. Anba Li, byen akwoupi, se asistan a Rahab yo.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 Kijan mwen kab reponn Li, e chwazi pwòp pawòl mwen yo devan L?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 Paske malgre mwen te gen rezon, mwen pa t kab reponn. Mwen ta oblije mande gras a Jij mwen an.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 Menmsi mwen te rele, e Li te reponn mwen, mwen pa t ap kab kwè ke Li ta koute vwa m.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 Paske Li fin brize m nèt ak yon tanpèt, e ogmante blese mwen yo san koz.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 Li pa lèse m pran souf, men fè m debòde ak sa ki anmè.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 Men pou pouvwa, men gade, se Li menm ki gen fòs! Epi pou jistis, se kilès menm k ap voye pwosè vèbal bay Li menm?
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
20 Malgre mwen dwat, bouch mwen ap kondane m; malgre mwen san tò, Li va deklare m koupab.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 Mwen inosan; mwen pa okipe mwen menm; mwen rayi lavi m.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 “Tout se menm bagay. Akoz sa mwen di Li detwi inosan yo avèk koupab yo.’
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 Si frèt la vin touye sibitman, l ap moke dezolasyon inosan an.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 Ak lemonn nan ki sede nan men a mechan yo, Li fin kouvri figi a jij latè yo. Si se pa Li menm, eh byen se kilès?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 “Alò, jou m yo vin pi rapid pase yon nonm k ap fè kous; Yo kouri ale. Yo pa wè anyen ki bon.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 Yo glise pase tankou kannòt k ap pase nan wozo, tankou yon èg ki vole plonje sou viktim li.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 Malgre mwen di ke m va bliye plent mwen, ke m va kite figi tris la pou fè kè kontan,
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 mwen krent tout doulè mwen yo. Mwen konnen ke Ou p ap bliye fot mwen yo.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Mwen gen tan fin jije koupab. Konsa, poukisa mwen ta dwe fè fòs anven?
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 Si m ta lave m nèt ak lanèj, e pwòpte men m ak savon lesiv ki fò,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 malgre sa, Ou ta plonje mwen nan kanal la, e pwòp rad mwen yo ta vin rayi m.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 Paske Li pa yon nonm kon mwen, pou m ta reponn Li, pou nou ta kab rive nan tribinal ansanm.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 Nanpwen moun ki pou fè antant antre nou, ki ta kab mete men l sou nou toulède.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Kite Li retire baton Li sou mwen, e pa kite laperèz Li plen m ak gwo latèrè.
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 Konsa, mwen ta pale san fè laperèz devan L; men mwen pa kab konsa pou kont mwen.”
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.