Jòb 7
1 “Èske lòm pa oblije fè kòve sou latè? Èske jou li yo pa tankou jou a yon ouvriye jounalye?
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Tankou esklav ki rale souf pou rive nan lonbraj, tankou jounalye k ap tann kòb li,
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 se konsa mwen jwenn mwa yo plen mizè, e nwit plen ak gwo twoub k ap dezinyen pou mwen.
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Lè m kouche mwen di: ‘Se kilè m ap leve?’ Men nwit lan kontinye; m ap vire tounen jis rive nan maten.
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Chè m abiye ak vè ak kal ki fèt ak pousyè. Po m vin di e li koule pij.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Jou m yo mache pi vit ke mach aparèy tise a. Yo fini sanzespwa.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 Sonje byen ke lavi m pa plis ke yon souf; zye m p ap wè sa ki bon ankò.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 Zye a sila ki wè m yo, p ap wè m ankò. Zye Ou va sou mwen, men mwen p ap la ankò.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
9 Jan yon nwaj vin disparèt, li ale nèt. Konsa sila ki desann nan sejou lanmò a pa p monte ankò. (Sheol h7585)
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Li p ap retounen ankò lakay li, ni plas li p ap rekonèt li ankò.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 “Akoz sa a, mwen p ap met fren nan bouch mwen. Mwen va pale nan doulè lespri m; mwen va plenyen nan lespri anmè mwen.
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Èske se lanmè mwen ye, oswa bèt jeyan lanmè a, pou Ou te mete gad sou mwen?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Si mwen di: ‘Kabann mwen va ban m repo, sofa m va soulaje plent mwen,’
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 answit, Ou fè m krent ak rèv, e teworize m ak vizyon;
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 jiskaske nanm mwen ta chwazi mouri toufe; pito lanmò olye doulè mwen yo.
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 Mwen fin epwize nèt; mwen p ap viv tout tan. Kite mwen sèl, paske jou mwen yo pa plis ke yon souf.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Kisa lòm ye pou Ou reflechi sou li e pou Ou bay ka li enpòtans,
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 pou Ou fè l pase egzamen chak maten e fè l pase eprèv chak moman?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Èske Ou p ap janm sispann gade m, ni kite mwen anpè jiskaske m fin vale krache m?
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Èske mwen te peche? Kisa mwen te fè Ou, Ou menm, ki gadyen lòm? Poukisa Ou te fè m objè tiraj Ou jiskaske mwen vin yon fado pou pwòp tèt mwen?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Poukisa konsa Ou pa padone transgresyon mwen yo, e retire inikite mwen yo? Paske koulye a, mwen va kouche nan pousyè a; Ou va chache pou mwen, men m p ap la ankò.”
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
