Jòb 6
1 Epi Job te reponn:
Men Job svarede og sagde:
2 “O ke doulè m ta kab peze pou mete nan balans lan, ansanm ak gwo dega ki vin sou mwen yo!
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Paske li ta pi lou pase sab lanmè yo. Akoz sa a, pawòl mwen yo te tèlman san règ.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Paske flèch Toupwisan an fin antre anndan m; lespri m ap bwè pwazon. Gwo laperèz Bondye a vin alinye kont mwen.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Èske bourik mawon ranni sou zèb li, oswa bèf rele sou manje li?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Èske bagay san gou kapab manje san sèl, oswa èske pati blan nan zye poul a gen gou?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Nanm mwen p ap touche yo. Yo tankou manje abominab pou mwen.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 “O ke sa m mande ta kab rive, e ke Bondye ta ban m sa m anvi wè a!
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Ke Bondye ta dakò pou kraze m nèt, ke Li ta lache men l pou retire mwen nèt!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Kite sa toujou kòm konsolasyon mwen; wi, kite mwen rejwi nan doulè k ap kraze mwen, pou m pa t renye pawòl a Sila Ki Sen an.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Ki jan fòs mwen ye, pou m ta tan? Epi kilès lafen mwen, ke m ta dwe sipòte?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Èske fòs mwen tankou wòch, o èske chè m kon bwonz?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Èske se pa ke nanpwen sekou anndan m, ke tout sajès fin chase lwen mwen?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 “Paske pou nonm ki pèdi tout espwa a, li ta dwe twouve konpasyon nan zanmi li; menm a li menm ki kon pèdi lakrent Wo Pwisan an.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Frè m yo te aji ak desepsyon kon yon ravin, kon flèv ravin ki vin sèch;
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 ki vin sal tankou glas k ap fonn kote lanèj kon kache.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Nan sezon sèch, yo pa la; lè li cho, yo disparèt sou plas yo.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Chemen a kous pa yo tòde tout kote; yo monte rive vin anyen; yo vin disparèt.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Karavàn Théma yo te vin veye; vwayajè Séba yo te gen espwa yo.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Yo te desi paske yo te mete konfyans; yo te vini la, e te etone.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Anverite, koulye a se konsa ou ye; ou wè laperèz e ou vin pè.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Èske mwen te di ou: ‘Ban m yon bagay’? Oswa m te fè yon demann anba tab pou retire nan richès ou?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Oswa ‘delivre m nan men advèsè a’? Oswa ‘rachte mwen nan men opresè sila yo’?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 “Enstwi mwen e mwen va pe la! Montre mwen kote mwen gen tò.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Kèl doulè pawòl onèt sa yo genyen! Men kisa diskou ou a pwouve?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Èske ou gen entansyon repwoche pawòl mwen yo, lè ou konnen se van ki mèt pawòl yo lè moun dekouraje nèt?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Konsa, ou ta menm tire osò pou òfelen yo e fè twòk pou zanmi ou.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Alò, souple, gade mwen e wè si se manti m ap fè nan figi ou.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Rete la, koulye a e pa kite enjistis fèt. Retounen kote m! Jiska prezan, ladwati mwen rete ladan an.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Èske gen enjistis sou lang mwen? Èske bouch mwen pa kapab distenge gou gwo malè?”
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
