Jòb 37
1 “Pou sa, menm kè mwen konn tranble. Li vòltije kite plas li.
Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.
2 Koute, O koute byen bri vwa L, k ap gwonde tankou tonnè ak bri tonnè a k ap sòti nan bouch Li.
Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!
3 Anba tout syèl la, Li lage sa nèt ale, ak loray Li jis rive nan tout pwent tè a.
Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.
4 Apre sa, yon gwo vwa ki rele fò; Li gwonde ak vwa majeste Li a. Li pa menm ralanti eklè lè yo tande vwa L.
Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.
5 Bondye gwonde avèk vwa mèvèy Li a. L ap fè gwo bagay ke nou pa kab menm konprann.
Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.
6 Paske a lanèj la, Li di: ‘Tonbe sou latè’, e a inondasyon lapli a, Li di: ‘Kontinye tonbe fò’.
Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
7 Li sele men a chak òm, pou tout moun kab konnen zèv Li yo.
Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
8 Konsa, tout bèt sovaj va antre nan kav yo e rete lakay yo.
Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
9 Men sòti nan sid, tanpèt la parèt e nan nò, fredi a.
Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
10 Soti nan souf Bondye, se glas ki fèt, e sifas dlo yo vin glasi.
Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
11 Anplis, Li chaje vapè yo ak dlo e fè nwaj la vin lou; Li fè nwaj la gaye pou vide ekleraj Li.
Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
12 Li chanje; Li gide l vire tounen pou l kab fè nenpòt sa Li kòmande l sou tout sifas tè a.
og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
13 Se swa pou koreksyon, oswa pou mond Li an, oswa pou lanmou dous Li a, Li fè sa vin rive.
enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
14 “Tande sa byen, O Job; Kanpe, e obsève mèvèy Bondye yo.
Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
15 Èske ou konnen kijan Bondye etabli tout sila yo, e fè ekleraj nan nwaj Li yo vin limen?
Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?
16 Èske ou konnen bagay a chak kouch nan nwaj yo, mèvèy a Sila a ki pafè nan konesans?
Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,
17 Poukisa vètman ou cho lè tè a kalm akoz van sid la?
du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?
18 Èske ou menm tou, ansanm avè L, ka ouvri syèl yo ki gen gran fòs tankou yon miwa metal ki fann nan dife?
Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?
19 Enstwi nou kisa pou nou ta pale Li; paske akoz fènwa a, nou pa kab byen ranje ka nou.
Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.
20 Èske yo va di Li ke mwen ta renmen pale? Oswa èske yon nonm ta pito di ke li ta vle vin anglouti nèt?
Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?
21 “Alò lezòm pa wè limyè ki klere nan syèl yo sof ke van an fin pase e eklèsi nwaj yo.
Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.
22 Sòti nan nò, se reyon majeste an lò; Bondye antoure ak majeste etonnan.
Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.
23 Toupwisan an, —nou pa kab jwenn Li. Li egzalte nan pouvwa Li. Jistis Li ak ladwati Li gran; Li pa janm oprime.
Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.
24 Se pou sa lezòm plen lakrent ak respe Li; Li pa konsidere okenn moun ki saj nan kè.”
Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.
