Jòb 37
1 “Pou sa, menm kè mwen konn tranble. Li vòltije kite plas li.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Koute, O koute byen bri vwa L, k ap gwonde tankou tonnè ak bri tonnè a k ap sòti nan bouch Li.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
3 Anba tout syèl la, Li lage sa nèt ale, ak loray Li jis rive nan tout pwent tè a.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Apre sa, yon gwo vwa ki rele fò; Li gwonde ak vwa majeste Li a. Li pa menm ralanti eklè lè yo tande vwa L.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Bondye gwonde avèk vwa mèvèy Li a. L ap fè gwo bagay ke nou pa kab menm konprann.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Paske a lanèj la, Li di: ‘Tonbe sou latè’, e a inondasyon lapli a, Li di: ‘Kontinye tonbe fò’.
Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
7 Li sele men a chak òm, pou tout moun kab konnen zèv Li yo.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
8 Konsa, tout bèt sovaj va antre nan kav yo e rete lakay yo.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Men sòti nan sid, tanpèt la parèt e nan nò, fredi a.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Soti nan souf Bondye, se glas ki fèt, e sifas dlo yo vin glasi.
Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Anplis, Li chaje vapè yo ak dlo e fè nwaj la vin lou; Li fè nwaj la gaye pou vide ekleraj Li.
Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Li chanje; Li gide l vire tounen pou l kab fè nenpòt sa Li kòmande l sou tout sifas tè a.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
13 Se swa pou koreksyon, oswa pou mond Li an, oswa pou lanmou dous Li a, Li fè sa vin rive.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 “Tande sa byen, O Job; Kanpe, e obsève mèvèy Bondye yo.
Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Èske ou konnen kijan Bondye etabli tout sila yo, e fè ekleraj nan nwaj Li yo vin limen?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
16 Èske ou konnen bagay a chak kouch nan nwaj yo, mèvèy a Sila a ki pafè nan konesans?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Poukisa vètman ou cho lè tè a kalm akoz van sid la?
Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
18 Èske ou menm tou, ansanm avè L, ka ouvri syèl yo ki gen gran fòs tankou yon miwa metal ki fann nan dife?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Enstwi nou kisa pou nou ta pale Li; paske akoz fènwa a, nou pa kab byen ranje ka nou.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
20 Èske yo va di Li ke mwen ta renmen pale? Oswa èske yon nonm ta pito di ke li ta vle vin anglouti nèt?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 “Alò lezòm pa wè limyè ki klere nan syèl yo sof ke van an fin pase e eklèsi nwaj yo.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Sòti nan nò, se reyon majeste an lò; Bondye antoure ak majeste etonnan.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Toupwisan an, —nou pa kab jwenn Li. Li egzalte nan pouvwa Li. Jistis Li ak ladwati Li gran; Li pa janm oprime.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Se pou sa lezòm plen lakrent ak respe Li; Li pa konsidere okenn moun ki saj nan kè.”
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
