Jòb 31
1 “Mwen te fè yon akò ak zye m; alò kòman konsa mwen ta kab voye rega mwen sou yon vyèj?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 Paske se kisa ki pòsyon Bondye soti anwo a, ak eritaj a Toupwisan an soti anwo a?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Èske li pa yon malè pou sila ki pa dwat yo, ak yon dezas pou sila ki fè inikite yo?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Èske Li pa wè chemen mwen yo e kontwole tout pa mwen yo?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 “Si mwen te mache nan sa ki fo, e pye m te kouri dèyè twonpe moun,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 (kite Li peze mwen nan yon balans ki jis e kite Bondye konnen entegrite m).
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 Si pa m yo te vire kite chemen an, oswa kè m te swiv zye m, oswa si gen yon tach ki kole sou men m,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 kite mwen simen pou yon lòt ta manje, e kite tout sa m plante vin rache.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 “Si kè m te sedwi pa yon fanm, oswa mwen te mize nan pòtay vwazen mwen,
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 kite madanm mwen graje pou yon lòt e kite lòt yo vin kouche sou li.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Paske sa ta yon krim sansyèl; anplis, li ta yon inikite ki ta dwe jije.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 Paske li ta yon dife ki pou limen jis rive nan Sejou Lanmò yo e ta derasine tout byen mwen ranmase yo.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 Si mwen te refize demand esklav mwen an, gason kon fanm, lè l te fè yon plent kont mwen,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 alò, kisa mwen ta kab fè lè Bondye leve? Konsa, lè L rele m pou jijman, ki repons mwen ta kab bay Li?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Èske Sila ki te fè m nan vant lan pa t fè li menm tou? Se pa Li sèl ki te fòme nou nan vant lan?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 Si mwen te anpeche malere yo nan dezi yo, oswa te fè zye a vèv la pa wè klè,
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 oswa te manje pòsyon pa mwen pou kont mwen san òfelen an pa jwen ladann,
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 (Men depi jenès mwen, òfelen an te grandi avè m tankou papa l e soti nan anfans lan, mwen te fè gid pou vèv la),
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 si mwen te wè yon moun peri akoz mank rad, oswa ke sila ak bezwen pa t gen anyen pou kouvri l,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 si kè li pa t beni m, si li pa t chofe ak lenn mouton mwen an,
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 si mwen te leve men m kont òfelen an, akoz mwen te wè soutyen mwen nan pòtay la,
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 alò, kite zepòl mwen tonbe sòti nan zepòl li, e bra m kase soti nan zo li.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 Paske m pè anpil malè Bondye a. Li tèlman gran ak majeste, m pa ka fè anyen devan L.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 Si se nan lò mwen te mete espwa m, pou m te di lò fen a, ‘se ou ki konfyans mwen,’
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 Si mwen te rejwi akoz byen mwen yo te tèlman gran, e akoz men m te tèlman ranmase anpil;
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 si mwen te gade solèy la lè l t ap brile, oswa lalin nan lè li prale nan bèlte li,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 epi kè m te vin sedwi an sekrè, e men mwen te voye yon bo ki sòti nan bouch mwen,
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 sa osi ta yon inikite ki merite jijman, paske mwen t ap abandone Bondye anwo a.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 Èske mwen te rejwi lè lènmi m te vin disparèt nèt? Oswa bat men m lè mal vin rive li?
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 Non, mwen pa t kite bouch mwen peche, ni mwen pa t mande pou l ta mouri avèk malediksyon.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Èske mesye nan tant mwen yo pa t di: ‘Ou pa p twouve yon moun ki pa satisfè ak vyann pa li a?’
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 Etranje a pa t rete deyò; mwen te ouvri pòt mwen yo a vwayajè a.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 Èske m te kouvri transgresyon mwen yo tankou Adam? Oswa kache inikite mwen nan kè mwen,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 akoz mwen te krent gwo foul la? Oswa akoz krent gwo wont lan devan lòt fanmi yo, te kenbe silans mwen e pa t sòti deyò?
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 O ke m te gen yon moun ki pou tande mwen! Gade byen, men otograf mwen! Kite Toupwisan an reponn mwen! Mennen pwosè vèbal ke akizè a te ekri.
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Anverite, mwen ta pote l sou zepòl mwen; mwen ta mare l sou mwen tankou yon kouwòn.
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Mwen ta deklare a Li fòs kantite pa pye mwen yo pran. Tankou yon prens mwen ta parèt devan L.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 Si menm teren mwen an rele kont mwen, e tout tranch li yo kriye ansanm;
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 si mwen te manje fwi li san lajan, oswa te kòz ke mèt li yo te pèdi lavi yo,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 kite pikan yo grandi olye ble e zèb santi fò ranplase lòj la.” Pawòl yo a Job se fini.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
