Jòb 31

1 “Mwen te fè yon akò ak zye m; alò kòman konsa mwen ta kab voye rega mwen sou yon vyèj?

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;

2 Paske se kisa ki pòsyon Bondye soti anwo a, ak eritaj a Toupwisan an soti anwo a?

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

3 Èske li pa yon malè pou sila ki pa dwat yo, ak yon dezas pou sila ki fè inikite yo?

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?

4 Èske Li pa wè chemen mwen yo e kontwole tout pa mwen yo?

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 “Si mwen te mache nan sa ki fo, e pye m te kouri dèyè twonpe moun,

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —

6 (kite Li peze mwen nan yon balans ki jis e kite Bondye konnen entegrite m).

paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —

7 Si pa m yo te vire kite chemen an, oswa kè m te swiv zye m, oswa si gen yon tach ki kole sou men m,

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

8 kite mwen simen pou yon lòt ta manje, e kite tout sa m plante vin rache.

da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

9 “Si kè m te sedwi pa yon fanm, oswa mwen te mize nan pòtay vwazen mwen,

Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

10 kite madanm mwen graje pou yon lòt e kite lòt yo vin kouche sou li.

saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

11 Paske sa ta yon krim sansyèl; anplis, li ta yon inikite ki ta dwe jije.

Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,

12 Paske li ta yon dife ki pou limen jis rive nan Sejou Lanmò yo e ta derasine tout byen mwen ranmase yo.

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

13 Si mwen te refize demand esklav mwen an, gason kon fanm, lè l te fè yon plent kont mwen,

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,

14 alò, kisa mwen ta kab fè lè Bondye leve? Konsa, lè L rele m pou jijman, ki repons mwen ta kab bay Li?

hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?

15 Èske Sila ki te fè m nan vant lan pa t fè li menm tou? Se pa Li sèl ki te fòme nou nan vant lan?

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

16 Si mwen te anpeche malere yo nan dezi yo, oswa te fè zye a vèv la pa wè klè,

Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 oswa te manje pòsyon pa mwen pou kont mwen san òfelen an pa jwen ladann,

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —

18 (Men depi jenès mwen, òfelen an te grandi avè m tankou papa l e soti nan anfans lan, mwen te fè gid pou vèv la),

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

19 si mwen te wè yon moun peri akoz mank rad, oswa ke sila ak bezwen pa t gen anyen pou kouvri l,

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —

20 si kè li pa t beni m, si li pa t chofe ak lenn mouton mwen an,

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.

21 si mwen te leve men m kont òfelen an, akoz mwen te wè soutyen mwen nan pòtay la,

Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,

22 alò, kite zepòl mwen tonbe sòti nan zepòl li, e bra m kase soti nan zo li.

saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!

23 Paske m pè anpil malè Bondye a. Li tèlman gran ak majeste, m pa ka fè anyen devan L.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!

24 Si se nan lò mwen te mete espwa m, pou m te di lò fen a, ‘se ou ki konfyans mwen,’

Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

25 Si mwen te rejwi akoz byen mwen yo te tèlman gran, e akoz men m te tèlman ranmase anpil;

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,

26 si mwen te gade solèy la lè l t ap brile, oswa lalin nan lè li prale nan bèlte li,

saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,

27 epi kè m te vin sedwi an sekrè, e men mwen te voye yon bo ki sòti nan bouch mwen,

og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —

28 sa osi ta yon inikite ki merite jijman, paske mwen t ap abandone Bondye anwo a.

ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

29 Èske mwen te rejwi lè lènmi m te vin disparèt nèt? Oswa bat men m lè mal vin rive li?

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —

30 Non, mwen pa t kite bouch mwen peche, ni mwen pa t mande pou l ta mouri avèk malediksyon.

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.

31 Èske mesye nan tant mwen yo pa t di: ‘Ou pa p twouve yon moun ki pa satisfè ak vyann pa li a?’

Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —

32 Etranje a pa t rete deyò; mwen te ouvri pòt mwen yo a vwayajè a.

nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.

33 Èske m te kouvri transgresyon mwen yo tankou Adam? Oswa kache inikite mwen nan kè mwen,

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet

34 akoz mwen te krent gwo foul la? Oswa akoz krent gwo wont lan devan lòt fanmi yo, te kenbe silans mwen e pa t sòti deyò?

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —

35 O ke m te gen yon moun ki pou tande mwen! Gade byen, men otograf mwen! Kite Toupwisan an reponn mwen! Mennen pwosè vèbal ke akizè a te ekri.

Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

36 Anverite, mwen ta pote l sou zepòl mwen; mwen ta mare l sou mwen tankou yon kouwòn.

Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

37 Mwen ta deklare a Li fòs kantite pa pye mwen yo pran. Tankou yon prens mwen ta parèt devan L.

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

38 Si menm teren mwen an rele kont mwen, e tout tranch li yo kriye ansanm;

Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,

39 si mwen te manje fwi li san lajan, oswa te kòz ke mèt li yo te pèdi lavi yo,

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

40 kite pikan yo grandi olye ble e zèb santi fò ranplase lòj la.” Pawòl yo a Job se fini.

saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.