Jòb 27

1 Alò, Job te kontinye diskou li. Li te di:

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 Kon Bondye viv la, ki te retire dwa m, Toupwisanki te fè m gen nanm anmè a,

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 paske tan lavi toujou nan mwen. Souf Bondye la nan nen m.

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 Lèv mwen, anverite, p ap pale sa ki pa dwat, ni lang mwen pa p pale manti.

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 Fòk se lwen m pou m ta bay ou rezon. Jiskaske m mouri, mwen p ap lage entegrite m.

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 Mwen kenbe fèm a ladwati mwen. Mwen p ap lage l menm. Kè m pa repwoche m depi gen lavi ladan m.

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 “Kite lènmi m kapab tankou mechan a. Kite sila ki leve kont mwen, san jistis.

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 Paske ki espwa sila ki san Bondye a genyen lè l koupe retire nèt, lè Bondye fè l oblije bay lavi li?

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 Èske Bondye va tande kri li lè malè rive li?

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 Èske li va pran plezi nan Toupwisan an? Èske li va rele non Bondye a nan tout tan sa yo?

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 Mwen va enstwi ou nan pwisans Bondye. Pwojè Toupwisan an, mwen p ap kache l.

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 Gade byen, nou tout gen tan wè sa. Ebyen, poukisa nou aji nan foli?

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 “Sa se pòsyon a moun mechan an ki va sòti Bondye, ak eritaj ke mechan yo va resevwa nan men Toupwisan an.

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 Malgre fis li yo anpil, yo destine pou nepe. Konsa, desandan li yo ap toujou manke pen.

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 Sila ki swiv li yo va antere nan lamò e vèv li yo p ap kriye pou li.

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 Malgre li fè gwo pil ajan an vin tankou se tè e prepare vètman anpil tankou ajil,

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 li kab prepare l, men se moun ladwati yo k ap mete li, se inosan yo k ap divize ajan an.

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 Li te bati kay li tankou papiyon, oswa tankou kay poto gadyen te fè.

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 Li kouche byen rich, men li pa janm vin genyen ankò; li ouvri zye li, men li pa la.

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 Gwo laperèz yo rive pran l tankou yon flèv. Yon move tan vole retire l pandan lannwit.

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 Van lès la pote l ale e li pati. Li fè l vire tounen kite plas li.

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 Paske l ap plonje sou li san epanye, pandan li eseye envite l chape nan men l.

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 Pèp la va bat men yo sou li. Yo va sifle sou li kon koulèv, pou li kite plas li a.”

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.