Jòb 26

1 Epi Job te reponn:

Da svarede Job og sagde:

2 Kèl kalite èd ou ye pou fèb yo! Kèl sekou ou te bay a bra ki te san fòs la!

Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?

3 Kèl konsèy ou te bay a sila ki san sajès la! Kèl kalite bèl eklèsisman ou te bay an abondans!

Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?

4 Se a kilès ou t ap eksprime pawòl sa yo menm? Epi se lespri a kilès ki te enspire ou menm?

For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?

5 Lespri mò yo tranble anba dlo yo avèk tout sila ki rete ladann yo.

Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.

6 Sejou Lanmò An se toutouni devan Bondye. Labim nan pa gen kouvèti. (Sheol h7585)

Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)

7 Li lonje rale zetwal nò a sou espas vid. Li fè mond lan pandye san anyen pap kenbe l.

Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.

8 Li vlope dlo yo nan nwaj Li yo, e nwaj la pa pete anba fòs yo.

Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

9 Li fè kache figi gwo lalin nan e gaye nwaj Li sou li.

Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.

10 Li te trase yon lizyè sou sifas dlo yo, ak pou limit tenèb la ak limyè a.

Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.

11 Pilye syèl yo tanmen tranble, e yo etone lè L repwòche yo.

Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.

12 Ak pwisans Li, li kalme lanmè a, e ak bon konprann Li, li te brize Rahab.

Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.

13 Ak souf Li, li dekore syèl yo. Se men L ki te frennen sèpan ki t ap sove ale a.

Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.

14 Gade byen, sa se yon ti kras bagay de tout chemen L yo. Epi a la ti kras souf pawòl nou konn tande de Li! Men tonnè pwisans Li an! Se kilès ki kab konprann li?

Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!