Jòb 23
1 Alò, Job te reponn:
Da tok Job til orde og sa:
2 Menm jodi a, plent mwen yo se rebelyon. Men Li rete lou malgre tout plent mwen yo.
Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.
3 O ke m ta kab konnen kibò mwen ta kab twouve Li, pou m ta kab pwoche chèz Li a!
Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
4 Mwen ta prezante ka m nan devan L, e plen bouch mwen ak diskou yo.
Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
5 Mwen ta vin aprann pawòl ke Li ta reponn yo e apèsi sa Li ta di m.
Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
6 Èske Li ta sèvi gran fòs Li pou goumen ak mwen? Non, anverite, Li ta koute mwen.
Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
7 La, moun ladwati yo ta rezone avè L; epi mwen ta delivre jis pou tout tan de Jij mwen an.
Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
8 Men gade, mwen fè avan, men Li pa la, e mwen fè bak, men mwen pa kab twouve Li.
Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
9 Lè L aji agoch, mwen pa kab wè Li. Li vire adwat, mwen pa wè L.
er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
10 Men Li konnen chemen ke m pran an. Li fè m pase a leprèv, e mwen va sòti tankou lo.
For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
11 Pye m te kenbe fèm a pa Li. Mwen te kenbe chemen Li an, e mwen pa t vire akote.
Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
12 Mwen pa t kite kòmand a lèv Li yo. Mwen te kenbe pawòl a bouch Li kon pi presye pase manje ki fè m gen fòs la.
Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.
13 Men pa gen lòt tankou Li; se kilès ki kab kanpe kont Li? Sa ke nanm Li pito, se sa ke Li fè.
Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
14 Paske li acheve sa ki deziye pou mwen an. Se anpil dekrè konsa ki rete avè L.
For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
15 Pou sa, mwen deranje nèt nan prezans Li. Lè m kalkile, Li fè m pè anpil.
Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.
16 Se Bondye ki fè kè m sote. Se Toupwisan an ki deranje m konsa.
Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
17 Akoz mwen pat koupe retire nèt avan fenwà a, ni Li pat kouvri gwo tenèb la devan figi m.
fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
