< Jòb 17 >
1 “Lespri m fin kase. Jou m yo etenn; tonbo a pare pou mwen.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Anverite mokè yo avè m, e zye m fikse sou pwovokasyon yo.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 “Depoze la koulye a, yon sekirite. Kanpe kon garanti mwen, ak Ou menm. Se kilès ki kab antann avè m?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Paske Ou te anpeche kè yo konprann; pou sa, ou pa p egzalte yo.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Sila ki enfòme kont zanmi li yo pou piyaj la, menm zye pitit li yo va vin gate.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 “Men Li te fè m vin tounen yon vye pwovèb pou pèp la. Konsa, yo vin krache sou figi m.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Anplis, zye m vin pa wè klè akoz doulè m, e tout nanm mwen tankou lonbraj.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Moun ladwati va byen twouble ak sa, e linosan an va leve li menm kont enkwayan yo.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Malgre, moun dwat la va kenbe chemen li e sila ki gen men pwòp yo va vin pi fò e pi fò.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Men nou tout, retounen; malgre mwen pa twouve yon nonm saj pami nou.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Jou pa m yo fin pase, plan mwen yo vin chire nèt, menm dezi a kè mwen yo.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Yo fè lannwit mwen vin sanble lajounen. Yo di ‘limyè a toupre’ lè tout se fènwa.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Si mwen chache Sejou mò yo kon lakay mwen, si mwen fè kabann mwen nan tenèb la; (Sheol )
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol )
14 Si mwen kriye a fòs tonbo a: ‘Se ou ki papa m’; epi a vè a: “Ou se manman m ak sè m’;
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Alò, koulye a, se kibò espwa mwen ye? Epi se kilès k ap okipe espwa m?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
16 Èske espwa m va desann avèk mwen nan Sejou Lanmò yo? Èske se ansanm n ap desann nan pousyè a?” (Sheol )
Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet. (Sheol )