Jòb 16
1 Epi Job te reponn:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Mwen tande anpil bagay parèy a sila yo; move konsolatè nou tout ye.
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Èske pa gen limit sou pawòl kap pouse van a? Oswa se kilès k ap toumante ou ki fè ou reponn?
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Mwen osi ta kab pale tankou ou, si mwen te nan plas ou. Mwen ta kab konpoze pawòl yo kont ou e souke tèt mwen sou ou.
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 Mwen ta kab ranfòse ou ak bouch mwen, e senpati a lèv mwen ta kab redwi doulè ou.
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 Mem si mwen pale sa pa redwi doulè m; si mwen ralanti nan pale, se kisa ki kite mwen?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 Men koulye a, Li fin fatige m nèt; Ou, Bondye, te gate tout zanmi m yo.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 Ou te fè m vin sèch nèt. Sa devni yon temwen kont mwen. Epi jan mwen vin mèg, leve kont mwen. Li fè temwayaj devan figi mwen.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 Kòlè Li fin chire mwen e chase m jis atè, Li te modi blese m ak dan L. Advèsè mwen an chase mwen ak menas Li.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Yo te gade m, bouch yo louvri. Yo te souflete m sou machwè m ak mepriz; yo te oganize yo menm kont mwen.
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Bondye te plase mwen nan men enkwayan yo, e te jete mwen nan men a mechan yo.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 Mwen te alèz, men Li te brize mwen, Li te sezi mwen nan kou e te souke mwen jiskaske m fè mòso; anplis li te fè m objè tiraj.
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Flèch Li yo antoure mwen. San pitye Li fann ren mwen ouvri nèt. Li vide fyèl mwen atè.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 Li kase antre brèch pa brèch; Li kouri sou mwen kon yon jeyan.
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Mwen te koud twal sak sou kò m epi pouse kòn mwen antre nan pousyè.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 Figi mwen vin wouj akoz kri mwen yo e pòpyè zye m vin fonse nwa,
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 Malgre nanpwen vyolans nan men m, e priyè mwen yo san tach.
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 O latè a, pa kouvri san kò mwen. Pa bay plas pou kriyè m yo pran repo.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Menm koulye a, gade byen, temwen m se nan syèl la. Avoka m ki pale pou mwen la, an anwo.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Se zanmi mwen yo k ap moke m. Zye m kriye a Bondye.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 O ke yon nonm ta kab plede avèk Bondye, kon yon moun plede ak vwazen li!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Paske lè kèk ane fin pase, m ap prale nan chemen ki pap retounen an.
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
