Jòb 14
1 Lòm ki fèt de fanm gen vi kout ki plen traka.
Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2 Tankou yon flè, li parèt e li fennen. Anplis, li sove ale kon lonbraj. Li pa dire.
Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3 Èske Ou ouvri zye Ou sou li pou mennen li an jijman avèk W?
Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4 Se kilès ki kab fè pwòp sa ki pa pwòp? Pèsòn!
Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5 Konsi fòs jou li yo avèk Ou, fòs mwa li yo avèk Ou. Ou te etabli limit li ke li p ap kab depase.
Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6 Retire zye Ou sou li pou l kab pran repò, jiskaske li kab konplete jou li yo, kon yon ouvriye jounalye.
Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
7 Gen espwa pou yon pyebwa lè l koupe, li kab boujonnen ankò, nouvo boujon yo kab reyisi.
Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
8 Malgre rasin li yo vin vye nan tè a, e chouk li mouri nan tè sèch,
Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
9 fè rive yon gout dlo, e li va pete pouse boujon yo kon yon plant.
saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10 Men lòm mouri pou kouche plat. Lòm mouri e kibò li ye?
Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
11 Tankou dlo lanmè fè vapè monte e rivyè a vin sèch,
Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
12 konsa lòm kouche, e li pa leve ankò. Jiskaske syèl yo vin disparèt, li p ap reveye, ni leve ankò.
Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
13 O ke ou ta kapab kache mwen nan sejou lanmò an, pou ou ta kapab fè m kache jiskaske chalè Ou retounen kote Ou! Ke Ou ta fikse yon limit pou mwen, e sonje m! (Sheol h7585)
Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
14 Si yon nonm mouri, èske li va leve ankò? Pou tout jou a lit mwen yo, mwen ta tann jiskaske lè rive pou yo lage m.
Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
15 Ou ta rele e mwen ta reponn Ou; Konsa, Ou ta anvi anpil zèv men Ou yo.
Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16 Paske koulye a, ou konte tout pa mwen fè yo. Èske Ou pa swiv peche m yo?
Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17 Transgresyon mwen yo sele nèt nan yon sachè Konsa, Ou vlope tout inikite m yo.
Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18 Men mòn nan kap tonbe pa mòso pa fè anyen; wòch la ap kite plas li.
Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
19 Dlo a epwize wòch yo, gran fòs li lave pousyè tè a. Se konsa Ou detwi espwa a lòm.
Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20 Ou vin fè l soumèt nèt pou tout tan, e li pati; Ou chanje aparans li, e voye l ale.
Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21 Fis li yo vin resevwa lonè, men li menm pa konnen sa; oswa fis li yo vin pa anyen, men li pa apèsi sa.
Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
22 Men kò l fè mal; epi li fè dèy sèlman pou pwòp tèt li.
For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
