Jòb 11

1 Epi Tsophar, Naamatit la, te reponn:

Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

2 “Èske fòs kantite pawòl sa yo dwe pase san repons? Eske yon nonm pale anpil vin akite?

Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

3 Èske se akoz ògèy ou ke moun ta dwe rete san pale? Lè ou moke, èske nanpwan moun ki pou fè ou wont?

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?

4 Paske ou te di ‘Lenstriksyon pa m san fot, e mwen inosan nan zye Ou.’

Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«

5 Men fòk Bondye ta pale e ouvri bouch Li kont ou,

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

6 pou montre ou sekrè a sajès! Paske sajès ki bon gen de bò. Alò, konnen byen ke Bondye pa t egzije tout sa inikite ou merite.

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

7 “Èske ou kab dekouvri pwofondè a Bondye? Èske ou kab twouve lizyè a Toupwisan an?

Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?

8 Yo wo tankou syèl la; kisa ou kab fè? Yo pi fon ke sejou lanmò yo, kisa ou kab konnen? (Sheol h7585)

Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)

9 Mezi li pi long ke latè, e pi laj pase lanmè.

Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

10 Si Li pase pa la, oswa fèmen la nèt, oswa konvoke yon asanble, kilès kap anpeche Li?

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

11 Paske Li konnen moun ki fò, e Li wè inikite menm san fè ankèt.

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,

12 Yon moun ensanse va vin entèlijan lè pòtre a yon bourik mawon fèt kon yon moun.

saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

13 “Si ou ta vle vin bon, dirije kè ou e lonje men ou vè Li.

Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

14 Si se inikite ki nan men ou, mete l byen lwen. Pa kite mechanste demere nan tant pa ou.

hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,

15 Konsa, anverite, ou ta kab leve figi ou wo san tach. Wi, ou va fidèl nèt e pa oblije gen lakrent.

ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,

16 Konsa ou va bliye twoub ou a. Ou va sonje l tankou dlo ki fin pase. Se konsa ou ta kab sonje li.

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

17 Lavi ou va pi klè ke midi; malgre gen fènwa a, lap tankou maten.

dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

18 Ou va vin gen konfyans, akoz gen espwa. Epi ou va gade toupatou e repoze ou an sekirite.

Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,

19 Ou va kouche dòmi e okenn moun pa p deranje ou. Wi, anpil moun va mande favè ou.

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

20 Men zye a mechan yo va gate, e p ap gen chape pou yo. Pou yo, espwa va pou yo kab rann dènye souf yo.”

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!