Ezayi 32
1 Gade byen, yon wa va renye ak ladwati e prens yo va renye ak jistis.
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
2 Yon nonm va tankou yon abri kont van ak yon pwotèj kont tanpèt, tankou sous dlo nan yon peyi sèch, tankou lonbraj a yon gwo wòch nan yon peyi ki deseche.
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
3 Alò, zye a sila ki wè yo, p ap vin avegle; zòrèy a sila ki tande yo, va koute.
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
4 Kè a sila ki aji san reflechi a va konprann verite, e lang lan a sila ki bege a va pale klè.
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
5 Li p ap rive ankò ke yo rele moun fou, prens; ni rele vakabon, moun bon kè.
Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
6 Paske moun fou a pale foli, e kè li apiye vè mechanste: pou fè sa ki kont Bondye e pale mal kont SENYÈ a, pou kenbe moun grangou a san satisfè, e pou anpeche moun swaf la bwè.
Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
7 Pou vakabon an, zam li se mechanste. Li fòme plan mechan pou detwi moun aflije a ak kout lang, malgre sila ki nan bezwen an pale sa ki bon.
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
8 Men sila ki prens toujou fòme plan ki bèl; epi pa bèl plan an, ap kanpe.
Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
9 Leve ou menm, O fanm ki alèz e tande vwa mwen! Prete zòrèy a pawòl mwen, fi ki alèz, san pwoblèm yo.
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
10 Nan yon ane ak kèk jou, nou va twouble, O fi ki san pridans yo; paske, afè fwi diven an va fini, ni rekòlt la p ap rive.
Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
11 Tranble, fanm alèz yo; twouble, nou menm ki san pridans! Retire rad nou, dezabiye nou e mete twal sak nan senti nou.
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
12 Bat lestomak nou pou bèl chan jaden yo, pou chan ki plen ak fwi rezen yo.
slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
13 Anplispou peyi a pèp mwen an, kote pikan ak raje va pouse monte; wi pou tout kay plen ak jwa yo ak gran vil kè kontan yo.
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
14 Paske palè a vin vid, e gran vil plen moun yo vin abandone. Kolin ak fò ki wo yo vin tounen kav yo jis pou tout tan, yon plezi pou bourik mawon, yon patiraj pou bann mouton yo;
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
15 jiskaske Lespri a vide sou nou soti anwo, epi savann nan vin fè yon chan fètil, e chan fètil la va vin konsidere kon yon forè.
til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
16 Nan lè sa a lajistis va demere nan dezè a e ladwati nan chan fètil la.
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
17 Epi zèv ladwati a va lapè, e sèvis ladwati a va kalm ak konfyans k ap dire jis pou tout tan.
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
18 Nan lè sa a, pèp mwen an va viv nan yon abitasyon lapè, ak sekirite ki san twoub nan plas repo san pwoblèm.
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
19 Malgre lagrèl tonbe kraze forè a, e gran vil la va vin devaste nèt.
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
20 A la beni nou va beni, nou menm ki simen akote tout dlo yo, ki lage pye bèf ak bourik la.
Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
