2 Samyèl 22
1 David te pale pawòl a chan sila yoa SENYÈ a nan jou ke SENYÈ a te delivre li soti nan men a tout lènmi li yo ak nan men a Saül.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Li te di: “SENYÈ a se wòch mwen, fòterès mwen ak liberatè mwen;
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Bondye mwen an, wòch mwen an, nan sila mwen twouve pwotèj la; boukliye e kòn delivrans mwen, sitadèl mwen ak refij mwen. Se konsa mwen va sove devan ledmi mwen yo.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Mwen rele a SENYÈ a, ki merite lwanj. Se konsa mwen sove de lènmi mwen yo.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Paske volas lanmò te antoure mwen; gran flèv destriksyon yo te monte sou mwen nèt.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Nan gran twoub mwen, mwen te rele SENYÈ a. Wi, mwen te rele a Bondye mwen an. Soti nan tanp Li an, Li te tande vwa m. Kri sekou mwen te anndan zòrèy Li.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Latè te tranble e souke. Fondasyon syèl la t ap tranble. Yo te sombre, akoz Li te fache.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Lafimen te monte sòti nan nen L. Dife soti nan bouch Li a te devore. Chabon te fèt pa li.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Anplis, Li te rale bese syèl yo e te desann. Yon tenèb byen pwès te anba pye L yo.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Li te monte sou yon cheriben, Li te vole. Li te parèt sou zèl a van an.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Li te fè tenèb la yon tant Ki antoure Li, yon vwa dlo, nwaj pwès syèl yo
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 soti nan gran klète devan L, Bout chabon dife yo vin limen.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 SENYÈ a te eklate depi nan syèl la, e vwa Pli Wo a te reponn.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Li te lanse flèch pou te gaye yo. Loray! E yo te sove ale.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Kanal lanmè yo te vin parèt. Fondasyon mond lan te dekouvri nèt, pa repwoch SENYÈ a, ak fòs vann a ki soti nan ne l.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Li te voye soti anwo, Li te pran m. Li te rale mwen sòti nan pil dlo yo.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Li te delivre mwen devan lènmi m byen fò, Soti nan sila ki te rayi mwen yo. Paske yo te twò fò pou mwen.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Yo te kanpe parèt devan m nan jou gran doulè a, Men SENYÈ a te soutyen mwen.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Anplis, Li te mennen m nan yon kote byen laj. Li te fè m chape, paske Li te kontan anpil avè m.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 SENYÈ a te rekonpanse mwen selon ladwati mwen. Selon men pwòp mwen, Li te fè m twouve rekonpans.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Paske mwen te kenbe chemen SENYÈ a. Mwen pa t aji avèk mechanste kont Bondye mwen an.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Paske tout òdonans Li yo te devan m. Règleman Li yo, mwen pa t janm kite.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Anplis, mwen te san fot devan L. Mwen te rete lib de inikite mwen.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Pou sa, SENYÈ a te rekonpanse m. Selon ladwati mwen, Selon jan mwen pwòp devan zye Li.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Avèk sila de bon kè yo, Ou montre bon kè Ou. Avèk sila ki san fot yo, Ou parèt san fot.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Avèk sila ki san tach yo, Ou montre jan Ou san tach, Epi avèk sila ki kwochi, Ou vin parèt avèk entèlijans.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Ou fè sekou a sila ki aflije yo, men zye Ou rete sou sila ki ògeye yo, pou Ou fè yo bese.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Paske se ou ki lanp mwen, O SENYÈ. Konsa, SENYÈ a vin klere tout tenèb mwen.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Paske avèk Ou, Mwen kapab kouri sou yon ekip sòlda.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Pou Bondye, chemen pa li a san fot. Pawòl SENYÈ a fin fè prèv. Li pwoteje tout sila yo ki kache nan Li.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Paske se kilès Bondye ye, Sof ke SENYÈ a? Epi kilès ki se yon woche, Sof ke Bondye pa nou an?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Bondye se sitadèl fòs mwen. Li fè chemen m san fot.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Li fè pye m tankou pye a sèf, ki fè m chita nan plas ki wo.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Li enstwi men m yo pou batay la, Pou bra mwen kab koube banza fèt an Bwonz.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Ou te osi ban mwen Boukliye Sali Ou a, e se soutyen Ou ki fè m pwisan.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ou elaji pla pye mwen anba m, e pye m pa janm chape.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Mwen te kouri dèyè lènmi mwen yo, e mwen te detwi yo. Mwen pa t vire fè bak jiskaske mwen te fin manje nèt.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Epi mwen te devore yo, mwen te kraze yo, Jiskaske yo pa t janm leve. Konsa, yo te tonbe anba pye mwen.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Paske Ou te kouvri senti m ak fòs pou batay la. Ou te soumèt anba m sila ki te leve kont mwen yo.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Ou te osi fè lènmi m yo vire do ban mwen, Epi mwen te detwi sila ki te rayi mwen yo.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Yo te gade, men nanpwen moun ki te pou te sove yo; menm anvè SENYÈ a, men Li pa t reponn yo.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Alò mwen te fè poud ak yo tankou pousyè tè a. Mwen te kraze e te foule yo Tankou kras labou lari.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Ou te osi delivre mwen sòti nan rebelyon ak zen pèp mwen an. Ou te kenbe m kòm chèf sou nasyon yo,
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Etranje yo abese devan m. Depi yo tande, yo obeyi.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Etranje yo pèdi fòs. Yo sòti tranblan nan kote kache yo.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 SENYÈ a vivan! Beni, se wòch mwen an! Egzalte, se Bondye, wòch sali mwen an.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Menm Bondye ki egzekite vanjans pou mwen an, Li ki rale fè desann lòt pèp yo anba m nan,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Ki osi fè m sòti devan lènmi mwen yo. Wi, Ou menm fè m leve anwo sila Ki vin leve kont mwen yo. Ou ban m sekou devan moun ki vyolan yo.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Pou sa, mwen va ba Ou remèsiman, O SENYÈ, pami nasyon yo. Mwen va chante lwanj a non Ou.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Li se yon gran sitadèl delivrans pou wa Li a, ki montre lanmou dous a onksyone pa Li a, Menm a David avèk desandan pa li yo, jis pou tout tan.”
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
