Sòm 81
1 Pou chèf sanba yo. Se sou lè chante yo chante lè y'ap kraze rezen. Se yon sòm Asaf. Chante ak kè kontan pou Bondye ki tout defans nou! Fè fèt pou Bondye Jakòb la!
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Konmanse chante a. Bat tanbouren yo! Jwe bèl mizik sou gita ak bandjo yo.
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 Kònen twonpèt pou anonse fèt la, lè lalin lan nouvèl, ak lè li plenn!
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 Se yon lwa nan peyi Izrayèl, se yon lòd Bondye Jakòb la bay!
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 Bondye te fè sa tounen yon lwa pou pitit pitit Jozèf yo lè li te fè yo soti nan peyi Lejip la. Mwen tande yon vwa mwen pa rekonèt ki di m' konsa:
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 Se mwen ki te wete gwo chay lou ki te sou zepòl nou an. Se mwen ki te fè nou mete panyen yo atè.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 Lè nou te anba tray, nou te rele m', mwen te delivre nou. Mwen reponn nou nan loraj kote m' te kache a. Mwen te vle wè sou ki pye nou ye avè m', lè nou te bò sous dlo Meriba a.
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 Koute m' non lè m'ap avèti nou, pèp mwen! Pèp Izrayèl, poukisa nou pa vle koute m'!
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 Piga nou janm sèvi lòt bondye, piga nou janm adore bondye lòt nasyon yo!
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 Se mwen menm ki Seyè a, Bondye nou an. Se mwen menm ki te fè nou kite peyi Lejip la. Louvri bouch nou, m'a plen l' ak pawòl mwen!
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 Men, pèp mwen an pa koute m'. Pèp Izrayèl la pa obeyi m'.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 Lè m' wè sa, mwen kite yo swiv lide yo te gen nan tèt yo, mwen kite yo fè tou sa yo te vle fè.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 Ayayay! Si pèp mwen an te vle koute m'. Si pèp Izrayèl la te vle obeyi mwen!
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 Anvan yo ta bat je yo, mwen ta fè lènmi yo wont, mwen ta kraze tout lènmi yo.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 Moun ki rayi Seyè a ta vin flate yo. Pèp Izrayèl la t'ap alèz pou tout tan.
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 Mwen ta ba yo pi bon kalite manje pou yo manje. Mwen ta plen vant yo ak bon siwo myèl ki soti nan twou wòch!
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
